Brev

Fortrudt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Mange mennesker har meget store drømme om den første gang de kysser, snaver eller har sex. Måske du også har haft det? Måske du har glædet dig meget til, at skulle være sammen med en dreng første gang. Måske du troede det ville være anderledes end det var… Jeg ved, at der er mange som har det sådan efter de har kysset, snavet eller haft sex for første gang. De er blevet skuffede…

Måske troede du, at det ville være med din drømmefyr og det bare ville virke helt naturligt og lækkert. Men måske det mere var lidt akavet, usikkert og dårligt? Når jeg læser dit brev tænker jeg ikke, at han har tvunget dig til det. Hvad tænker du selv?

Den første gang man kysser og er sammen med en fyr er bare ikke altid den bedste. Man skal jo lige lære hinanden at kende og øve sig på at kysse sammen. Hvem ved – det kan være han har haft det på samme måde med dig? Måske er I gået for hurtigt frem…

Jeg kan godt forstå, at du fortyder det og tænker meget på det når du ikke føler, at det var det værd. Jeg læser, at det fylder rigtig meget fordi du skammer dig i forhold til din mor. Du har lovet hende, at du ikke ville mødes med en fremmed. På den måde har du brudt et løfte til din mor, for noget du slet syntes var det værd. Det er da også bare irriterende.

Men jeg tænker om du mon ville have det sådan her, hvis det havde været anderledes hos fyren. Hvis det nu havde være det bedste kys – havde du så fortrudt? Det kan være, at jeg læser dit brev forkert – og så må du altid skrive herind igen, så vi kan forstå det ordentligt. Men jeg tænker, at det du oplever lige nu er stor ærgrelse og skuffelse, mere end det er angst og frygt. Du er skuffet over, at det ikke var bedre – og du ærgrer dig over, at han skulle være din første fyr. For du troede, at det ville være anderledes.

Det kan være meget svært at sige stop, hvis man allerede er gået i gang. Derfor er det bare så flot, at du sagde nej til sex når du ikke havde lyst. På den måde har du allerede egenskaber der vil hjælpe dig meget i dit liv – og også i denne situation. Du har nemlig evnen til at mærke efter i dig selv. Mærke om det faktisk er noget du vil og sige stop, hvis det er ikke er. Det er super flot!

Du er også meget loyal og til at stole på. Det kan jeg læse ud fra det du skriver om din mor. Det fylder noget for dig, at du er gået i mod i jeres aftale. Det fylder fordi du respektere og elsker din mor. Du er bange for, hvad det vil sige, hvis hun fandt ud af det. Er det mon rigtig forstået…?

Men din mor behøver ikke vide, hvad der er sket. Grunden til at mange forældre siger, at man ikke må mødes med fremmede er fordi mange lyver på internettet. De lyver om deres alder og deres køn. De lyver om alting. Derfor kan det også være meget farligt at mødes med en fremmed, da personen kan være meget anderledes end han/hun sagde.

Heldigvis var fyren den han sagde han var og har har ikke løjet. Derfor kunne den oplevelse du har haft måske også ligeså godt have været med en du kendte i forvejen. En som du havde mødt i skolen eller et andet sted.  Derfor tænker jeg heller ikke, at du skal have dårlig samvittighed mere. Brug i stedet dine følelser til at lærer noget af situationen.

Du kan fx tænke på, om du mon er klar til at være sammen med en fyr på den her måde igen. Måske det er vigtigt for dig, at det er en du stoler på og kender i forvejen. Måske du gerne vil være forelsket næste gang. Det er ikke alle, som har det fedt med at være sammen med fremmede. Nogle har brug for tryghed og kendskab til personen for at kunne slappe af og nyde. Og det er helt okay!

Til slut vil jeg sige, at jeg tror det ville være rart for dig at tale med en ven/veninde om det som er sket. Du er på ingen måde den eneste, som har haft denne oplevelse. Du er heller ikke den eneste der har fortrudt efterfølgende. Det gør mange, hvis de ikke føler det var som de troede.

Heldigvis var det kun dit første kys og jeg er sikker på, at du vil få rigtig mange dejlige kys fremover. Så måske du kan tænke det lidt som: Dette var min første historie, men ikke min sidste. Det håber jeg.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat