Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bløder efter at have mistet min mødom

Hej brevkassen.
Jeg mistede min mødom for 2 dage siden. Jeg blødte lige efter da jeg gik ud på toilettet og tissede for det har jeg læst man skal.
Der er nu gået 2 dage og jeg bløder stadig sådan der lidt. Det skal lige pointeres at jeg IKKE mens da dette hverken er kraftig blødning eller ligner mens. Jeg er meget i tvivl om der er noget galt og jeg har ikke sådan lige umiddeligbsrt modet til at spørge min mor ahha.
Så ja jeg ville bare spørge om i kunne hjælpe mig.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige

Mange tak for dit brev. Det er helt normalt at blive bekymret, når kroppen opfører sig på nye måder.  Jeg synes, at det er super godt, at du mærker efter i din krop, og beder om hjælp, når du bliver i tvivl om noget omkring den.

Når man mister sin mødom, er det normalt at bløde lidt bagefter. Det er slimhindefolderne inde i skeden, som er bristet lidt (det kaldes også for kønskransen). Derfor tænker jeg ikke, at du behøver at være bekymret. Men hvis du bliver ved med at bløde, kan det være, at det alligevel vil være en god ide at snakke med din læge?

Jeg tænker, at det måske vil være rart for dig at snakke lidt med nogen om det. Du skriver, at du ikke umiddelbart har mod til at snakke med din mor om det. Jeg har snakket med flere, som har det ligesom dig. Men til det plejer jeg at sige, at ens mor jo også har prøvet at miste sin mødom engang. Derfor kan hun måske være ret god at snakke med fordi, hun selv har prøvet det.

Hvis du ikke vil snakke med din mor, kan du også snakke med nogle andre. Det kan for eksempel være en veninde, som har prøvet det. Det kan også være, at du har en storesøster eller en kusine, som du kan snakke med? Måske er der andre fra din familie eller omgangskreds, som ville være gode at tale med? Du kan også snakke med sundhedsplejersken på din skole, som ved en masse om kroppen og kan svare rigtig godt på dine spørgsmål.

Du kan også læse mere om mødom på Sexliniens rådgivning. Her kan man få svar på en masse spørgsmål om kroppen og sex. Du kan finde mere viden om mødom, den første gang og mange andre emner her: https://www.sexlinien.dk/_soegeresultat-(sexlinien).aspx?q=m%C3%B8dom&newsearch=test&x=0&y=0

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig, så du ikke behøver at gå og være i tvivl om din krops reaktioner.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat