Temperamentsproblemer?
Hey.
Først og fremmest er jeg ikke helt sikker på, at jeg har placeret under den rette kategori..
Men jeg er en pige på 15 år, som er vokset op med en temperamentsfyldt mor, og en far der har været ligeglad med mig.
Jeg har været syg (fysisk) nærmest hele mit liv – det ene efter det andet (alle mulige forskellige ting, det er også lidt irrelevant).. Men jeg har trods alt, altid været en ret stille og tålmodig pige, der ville alle det bedste.
Her for tiden er jeg bare begyndt at få de sygeste aggressive anfald. Når jeg får et ‘anfald’, er det som om at jeg fuldstændig mister kontrollen, og jeg tænker egentlig ikke over situationen, er bare helt væk.
Hvis jeg bliver sur i skolen, kan jeg stå og råbe sygt højt og svine alle til, hvilket VIRKELIG ikke ligner mig. Eller hvis vi laver en opgave jeg ikke kan finde ud af det, presser jeg mine blyanter så hårdt ned i bordet jeg kan, bliver nærmest pigesur, og sommetider går ud af klassen, for at det ikke skal gå galt.
Er ikke så glad for at sige dette, men herhjemme kan jeg finde på at finde lidt voldsommere redskaber, til at ‘forsvare’ mig overfor min mor, selvom vi egentlig bare er oppe og skændes, og hun sidder stille og roligt ned. Jeg begynder at råbe, siger ting som kan ramme hende ret hårdt, smækker med døre, og hvis det er hende der har gjort mig sur, finder jeg på en hævn som er dobbelt så slem, som det hun gjorde mod mig. Hvis det giver mening.
Hvis mine veninder og jeg snakker, og vi bliver uenige om én lille ting, begynder det ‘krilre’ i min krop, hvis de ikke kan se at jeg har ret. Jeg begynder at råbe, men ikke på nogen ond måde, og det ved de godt. Men jeg flipper nærmest ud indeni, og jeg kan ikke afslutte et argument uden at få bekræftet at jeg havde ret.
Når jeg sidder med min mobil/computer, og noget ikke virker, eller bare generelt hvis noget går galt, hvis jeg taber noget osv. – bliver jeg sygt sur, og begynder at kaste små ting ned i gulvet, så som puder, tasker, lysestager osv.
Når jeg så har fået de her anfald, bliver altid ked af det, og går ind og græder, fordi jeg får det dårligt over det. Dårligt over hvor dårlig en person jeg er. Jeg vil så gerne være venlig og rar som jeg engang var, men det er som om det går galt. Har prøvet mange metoder, for at få det til at stoppe, bla. den med at tælle til 10. Men det er svært, for som sagt tænker jeg overhovedet ikke over det, og jeg kan ikke mærke når jeg skal til at få et anfald.
Ved i hvad man kan gøre, eller hvad det er?
– Tak på forhånd.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.