Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skyldfølelse

Hej BørneTelefonen

Jeg starter med at fortælle om mig.

Jeg er en pige på 11 år. Jeg har 2 storebrødre på 18 og 20 år. Ham på 18 er autist. Mine forældre er ikke skilt, men de har haft ret meget bøvl med min storebror. Han har skiftet skole 3 gange og er også ordblind.

Jeg tror de har været nok bøvl igennem, så jeg har ikke lyst til at give dem mere bøvl.

Jeg har et problem ved at stå ved min egen mening. Hvis jeg har bestemt mig for noget har de andre ret nemt ved at gruppepresse mig til at gøre noget dumt. Jeg stoler heller aldrig på min egen mening.

Mit største problem er det om mad. Jeg har ikke lyst til at spise, men gør det så mine forældre ikke skal bøvle med mig. Jeg føler mig faktis lidt som en ulempe for min forældre. Hvis jeg har spist et stykke pizza og jeg har lyst til et mere, for jeg en skyldfølelse og spiser det ikke. Og samtidig hvis jeg er hjemme hos nogen spiser jeg så jeg ikke falder mistanke.

Jeg har en veninde som jeg fortæller alt og hun er den eneste jeg stoler på. Hun kender mig bedre end mine forældre gør og det er lidt creepy. Jeg vejer mig hver dag, men jeg siger aldrig min vægt til nogen kun min veninde.

Alle mine venner siger at jeg spiser for lidt, men jeg føler mig så tyk så jeg spiser mindre. Vi har haft svømning her i 5.klasse og hver gang har jeg trukket maven ind fordi jeg er bange for at de synes jeg er tyk.

Jeg føler ikke at jeg kan tale med mine forældre om det, fordi jeg er bange for at de ikke forstår elle etager det for seriøst.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Mange tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver og fortæller om det, som fylder hos dig lige nu. Jeg kan godt forstå din tanke om, at du ikke vil bekymre dine forældre mere nu, hvor din bror har fyldt så meget med hans udfordringer. Men det er vigtigt, at du ikke står alene med de her ting.

Når et familiemedlem er syg eller har udfordringer, er det ikke unormalt, at det kommer til at fylde rigtig meget i familien. Meget fokus bliver lagt på, at få personen til at have det så godt som muligt. Derfor er der ikke så meget tid tilbage til andre medlemmer af familien - for eksempel søskende.

Det er naturligt, at der derfor kommer en reaktion på det forløb, som alle har været igennem. Du skriver, at du har svært ved stole på dig selv og at det som fylder mest lige nu, er dit forhold til mad.

De to ting hænger faktisk sammen; når man mister troen på sig selv, kan man få brug for at have en form for kontrol. At kontrollere sin mad, kan være én måde. Det er vigtigt at være opmærksom på dette - og det er du heldigvis.

Når det så er sagt, så synes jeg ikke, at det er noget, du skal stå alene med. Det er rigtig godt, at du deler dine tanker med din veninde - hun kan være en god støtte for dig. Men efter alt det som din familie har været igennem, er det vigtigt, at der også bliver tid til og fokus på dig.

Jeg synes, at du skal prøve at snakke med dine forældre og fortælle dem nøjagtig det, som du har fortalt til mig i dette brev. Måske har dine forældre brugt så meget energi på at hjælpe din bror godt videre, at de slet ikke er opmærksomme på, hvordan du går og har det lige nu. Hvis det er svært, kan du overveje at få en anden til at hjælpe dig med at sige det. Måske en lærer eller din venindes forældre?

Fordi du er så god til at skrive, kan det være, at du skal overveje at skrive et brev til dem - du kan også vælge at vise dem dette brev. Det kan være en hjælp på vejen til at få sat ord på din situation over for dem og de kan se, at det er noget, som du har tænkt over.

Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden!

De kærligste hilsner fra

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat