Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine forældre siger at jeg overreagere

Hej, jeg er en pige på 13 og har symptomer på angst, depression og bipolar men mine forældre bliver ved med at sig “altså vil du gerne være syg” eller noget i den stil når når jeg spørger og jeg ved at jeg har nogle problemer fordi at alle mine venner siger at det ikke er normalt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Det lyder til, du har det svært lige nu, og derfor er jeg rigtig glad for, du har skrevet ind. Det viser mig, at du gerne vil have hjælp, og det er første skridt på vejen til at få det bedre.

Du skal vide, at de fleste mennesker oplever svære perioder i deres liv, hvor de kan føle sig nedtrykte og føle symptomer på f.eks. angst eller depression. Det lyder til, at du har sådan en periode lige nu, og så kan det hele se håbløst ud. Det er dog vigtigt, du ved, at der er en vej ud af det, og du skal ikke kæmpe alene.

Det lyder til, at du har sat dig ind i, hvad der findes af diagnoser, og hvilke symptomer der hører til. Men når du prøver at tale med dine forældre om det, så forstår de dig ikke. De synes, du overreagerer, og de tror måske endda, at du ønsker at være syg. Det må være rigtig hårdt, når man som dig ikke føler sig mødt og forstået, når du gerne vil tale med dem om, at du har det svært.

Jeg tænker på, om dine forældre helt har forstået, hvad du har brug for? Det er nemlig oftest sådan, at forældre rigtigt gerne vil hjælpe deres børn, men det er bare ikke altid at forældre helt forstår, hvad man har brug for.

Jeg håber derfor, at du har mod til at prøve at snakke med dem igen. Næste gang skal du måske prøve at gribe det an på en anden måde?

For det første er det vigtigt, at I har god tid til at snakke om det. Du kan evt. prøve at sige til dine forældre, at du har noget vigtigt, du gerne vil tale med dem om, og at det er vigtigt, at de vil tage sig tid til at lytte til dig.

Jeg ved fra andre unge, at det også kan hjælpe at skrive det hele ned i et brev, som du kan give dem inden jeres snak. Eller du kan vise dem dit brev, du har skrevet herind – og mit svar. Det kan være en god måde at starte en svær samtale på.

Hvis du vil have lidt inspiration til, hvordan du kan skrive en brev til dine forældre, så er der en guide her: skriv det til nogen

En mulighed er også at få talt med en anden voksen omkring dig, som du har tillid til. Det kan være en lærer, en moster eller onkel. Så kan han eller hun hjælpe dig med at få talt med dine forældre. Det vigtigste er, at du får talt med en voksen omkring, hvordan du har det, så du kan få det bedre. For det fortjener du!

Du skriver, dine venner siger, at det du oplever ikke er normalt. I sidste ende er det dog din læge, der skal afgøre, om du har angst, depression eller er bipolar. Derfor synes jeg også, at det er en rigtig god idé at få talt med din læge.

Hvis I sammen finder frem til, at det f.eks. er en depression, du slås med, kan din læge også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp henne. Det kan f.eks. være ved samtaler med en psykolog. Heldigvis får langt de fleste af dem, der får en depression eller lignende det godt igen med den rigtige hjælp.

Måske kan du, hvis du snakker med dine forældre, sige, at du har brug for at vide fra lægen, om du har angst, har en depression eller er bipolar. De kan både hjælpe dig med at ringe til lægen, og du kan også tage enten din mor eller far med til samtalen.

Du kan også vælge selv at tage kontakt til lægen. Nummeret til lægen finder du på dit gule sygesikringskort. Hvis du synes, det er svært at få startet samtalen, kan du fx sige til lægen: “Jeg har det rigtig svært. Jeg føler, jeg har symptomer på angst og depression, og jeg vil gerne have hjælp.”

Du skal dog vide, at hvis lægen giver dig en henvisning til en psykolog, så skal lægen fortælle det til dine forældre.

Jeg håber, mit svar har givet dig mod på igen at tale med nogen om, hvordan du har det. For det er virkelig vigtigt ikke at gå rundt og have det dårligt. Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Der sidder en voksen klar til at hjælpe dig på 116111 eller via chat eller sms.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat