meget lavt selvværd

Kære pige på 12 år

Tak for dit meget ærlige brev, hvor du rigtig godt fortæller, hvordan du i længere tid har gået og haft det. Efter at have læst dit brev, er jeg slet ikke i tvivl om, at du har brug for hjælp, så du ikke længere skal føle dig så trist. Derfor er det så sejt, at du har skrevet herind, og jeg håber meget, at jeg kan hjælpe dig videre, for det fortjener du!

I dit brev fortæller du, hvordan du siden sidste december har haft for meget fokus på vægt og mad – og det er helt tydeligt, at du stille og roligt er kommet ud på et spor, hvor det kan være svært at komme væk fra uden at de negative tanker følger med. Tanker som længe har været en del af din hverdag. Derfor er det så dejligt at læse, at du har besluttet dig for, at du ikke længere vil finde dig i at have det dårligt. Det er nemlig det første skridt på vejen mod at få det bedre! 

Men det kan være en hård kamp at slippe tanker og de ting der sker. Derfor er det vigtigt -  bliver du nødt til at tale med nogle, der kan hjælpe og støtte dig. I dit brev nævner du både din mor og din håndboldtræner, og derfor tænker jeg, om du har mod på at snakke med dem (eller en af dem) om, hvordan du i virkeligheden går og har det? Du skriver, at du har været så træt, fordi du ikke har spist, så måske din mor eller træner allerede har lagt mærke til, at du måske ikke har det så godt? Jeg synes, at du skal få sagt eller skrevet en sms/brev til en af dem, om hvordan du har det og den støtte du har brug - for det er lige nu, du har brug for hjælp. Du kan også vise dem det brev, som du har sendt herind og mit svar. Det er i hvert fald en måde, du kan få fortalt, hvordan du har det, og det vil være en måde at komme igang med en snak?! 

Det kan også være, at du hellere vil starte med at fortælle det til en voksen fra din skole, fx din lærer eller skolens sundhedsplejerske. Især sundhedsplejersken er vant til at tale med børn og unge om de tanker og følelser, som kan opstå i forbindelse med mad og vægt, men dine lærere er også vant til at tale med børn og unge, der har det svært. 

Når jeg læser dit brev får jeg en fornemmelse af, at du for at komme videre på en god måde, har brug for at få talt om alle de tanker, som har fyldt hos dig så længe. Derudover skal du måske også have støtte til at acceptere dig selv, som den du er. Du er nemlig en fantastisk pige, der har så meget at være stolt af, men når de dårlige tanker får lov til at fylde for meget, kan det være svært at få øje på de gode sider, når man er alene. Derfor håber jeg så inderligt, at du har mod på at tage fat i en voksen, som kan hjælpe dig med at få den hjælp, som du har brug for, så du igen kan begynde at bygge dit selvværd op! Og som du selv skriver, så er du bekymret for, at du måske har en depression - og derfor skal du have hjælp hurtigst muligt, så du ikke ender med at komme ned i et hul, der kun bliver sværere og sværere at komme op af.  

Hvis du har lyst til det, kan du (og din mor) evt. se lidt nærmere på LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) på deres hjemmeside: http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk. Her kan du både læse om andre unge, der måske har haft nogle af de samme tanker, som dig – og hvis du har brug for det, så har de også en god rådgivning. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111, hvor der også altid sidder en rådgiver parat, der gerne vil lytte og hjælpe dig godt på vej.. 

De varmeste hilsner
BørneTelefonen