Kære pige på 13 år
Det lyder til, at du har det rigtig svært for tiden, og derfor er jeg rigtig glad for, du har skrevet ind og delt dine tanker. Det viser mig, at du gerne vil have hjælp, og det er første skridt på vejen til at få det bedre.
Du har følt dig nedtrykt de sidste 2 uger, har svært ved at sove, græder dig i søvn og har ikke spist. Det er rigtig godt, du reagerer på alle de signaler, som din krop sender dig. Jeg håber, jeg kan give dig nogle råd til, hvordan du kan få det bedre.
Du skriver, at du ikke har spist i 2 uger. Jeg ved ikke, om det er fordi, du ingen appetit har, eller fordi du måske er ked af din krop? Lige meget hvad, så er det vigtigt at få noget at spise. Vores krop er ligesom en maskine, og maden er vores brændstof. Får du ikke mad nok, vil det også påvirke dit humør og overskud.
Du skal vide, at de fleste mennesker oplever svære perioder i deres liv, hvor de er nedtrykte og kede af det. Det lyder til, at du har sådan en periode lige nu, og så kan det hele se håbløst ud. Det er dog vigtigt du ved, at der er en vej ud af det, og du skal ikke kæmpe alene. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en god idé, hvis du snakkede med nogen om, hvordan du har det i øjeblikket.
Det lyder dog til, at det er svært for dig at fortælle det til dine forældre. Det kan der være rigtigt mange grunde til. Måske er du bange for, at de ikke vil tage det seriøst eller vil kunne forstå, hvordan du har det. Er det mon sådan, du har det?
Jeg ved ikke, om du tidligere har prøvet at snakke med dine forældre om svære ting? Og at du måske har fået en uønsket reaktion? Jeg tænker alligevel, at du måske kan finde mod til at prøve.
Det er oftest sådan at forældre rigtigt gerne vil hjælpe deres børn, men det er bare ikke altid at forældre helt forstår, hvad man har brug for. Derfor kan det være en god idé at være helt klar på, hvad man har brug for. Det kan måske hjælpe dig at skrive det i et brev til dem? Eller vise dem det brev, du har skrevet herind – og mit svar.
Hvis du vil have lidt inspiration til, hvordan du kan skrive en brev til dine forældre, så er der en guide her: skriv det til nogen
Du skriver, at du har det bedst i skolen, hvor du er okay det meste af tiden. Det er dejligt at høre. Jeg tænker på, om du har en sød lærer, som du har tillid til? Måske kan du fortælle din lærer om, hvordan du har det? Det er nemlig sådan, at hvis man fortæller på sin skole, at man har det rigtigt svært, så skal skolen hjælpe. Måske din lærer også kan hjælpe med at tale med dine forældre?
Du er selv inde på, at du gerne vil have hjælp fra en professionel til at finde ud af, om det er en depression. Det kan f.eks. være din læge. Du vil dog gerne have, at du kan få hjælp, uden at dine forældre ved det.
Det er sådan, at din læge ikke har tavshedspligt overfor dine forældre, når du er under 18 år. Men samtidigt behøver lægen heller ikke fortælle dine forældre, at du har været til lægen. Det kan derfor være lidt indviklet at forstå, hvordan det er med lægers tavshedspligt, når man er under 18 år. Jeg vil derfor foreslå, at du ringer til din læge og får en god snak om tavshedspligt. Så kan du spørge om, hvad og hvornår din læge er nødt til at informere dine forældre. Du kan finde nummeret til din læge på dit gule sygesikringsbevis.
Jeg håber mit svar har givet dig mod på at tale med nogen om, hvordan du har det. For det er virkelig vigtigt ikke at gå med det alene. Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Der sidder en voksen klar til at hjælpe dig på 116111 eller via chat eller sms.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
