Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kæmper hverdag med mit pskiske selv

Hej.

Jeg er en pige på 14 år, med en familie der elsker mig meget højt, og hverken skader mig, eller misbruger mig. Jeg ha veninder og venner og en rimlig social status. Jeg får gode karaktere i skolen, og betragter mig selvom som udadgående og engeret. Det får jeg også ofte af vide af andre.

Mine forældre er stadig sammen, og vi har et stort hus (der dog ikke er det pæneste, men det er vores) og en rimlig økonomi. Jeg er temmelig berejst, og har en standard vægt og højde. (Selvom jeg dog er ked af min krop, og udseende, men det ernoget helt andet)

Men.

Selvom alting på overfladen ser så fint ud, så er jeg fuldstændigt ødelagt inden i.
Og jeg er ikke kun lidt ødelagt. Jeg er tom, og føler en blanding mellem vrede, sorg, det at være knust, men aller mest af alt, så føler jeg mig ensom.

Men jeg har ikke en gyldig grund. Jeg læser om andres problemer der omhandeler dybe og langt mere vigtige emner som, misbrug og stoffer og andre rigtige vigtige emner.

Og så kigger jeg på mig selv. Jeg har alt hvad jeg skal bruge. Men jeg er så ked af det, hele tiden. Og jeg ved ikke hvorfor.
Jeg tror at det er småting.

Ting som at jeg altid bliver lukket ud af fællesskabet i pigegruppen, fordi mine forældre er så overbeskyttende overfor mig så jeg stortset aldrig er sammen med nogen, selvom jeg rigtig gerne vil.
Småting som at jeg godt ved at i sidste ende, så har jeg ikke nogen jeg rigtig kan stole på.
Småting som at jeg er stresset 24/7 og aldrig får ro og er bange for at gå ned.
Små ting som at jeg ved at min bedsteveninde i virkeligheden ikke kan lide mig, og jeg prøver at lade hende gå,men så går det op for mig, at jeg ikke rigtig har så mange andre tætte veninder.
Små ting som at alle jeg kender har en flirt, en kæreste eller et eller andet, og jeg kan ikke få nogen af delene, fordi at jeg er for grim.
Småting som at jeg “kede spiser” og bagefter får det dårligt med det og spytter det hele ud igen.
Småting som at jeg ikke kan få mig selv til at kaste op, for jeg kan aldrig få fingrene helt ned. Og bagefter skammer mig over hvor ynkelig jeg er.
Småting som at når jeg endelig lader mig selv græde, (som er ofte lige fortiden) så siger den ene del af mig, at det er sundt og helt okay at græde, imens den anden skammer sig, fordi jeg rigtig gerne vil være stærk og selvstændig.
Småting som at jeg så gerne vil have de bedste karaktere og den højeste uddannelse så jeg bliver ofte oppe til kl 3 om natten for at lave lektier, og aldrig får en høj nok karekter eller god nok respons for det.
Småting som at den eneste jeg virkelig er forelsket i, er en klasse ældre end mig, sindsyg intelligent, sød, sjov og alt for uopnåelig.
Småting som at det her egentligt skulle være et kort og præsict brev, da jeg ved at i har så travlt, og ikke har tid til at svarer poetikere som mig.

Småting.
Småting.
Småting.

Jeg ved godt at det er svært at svare en som mig. Hvordan svarer man en, som ikke og engang selv ved hvad hendes problem er? Og det forstår jeg godt. Jeg fik heller ikke svar på mit sidste brev jeg sendte. Jeg fik en henvisning til at ringe ind, men hvad kan man bruge det til, når man ikke ved hvad man skal sige?

Jeg ved ikke og engang selv hvad jeg føler og tænker, så hvordan skal jeg kunne sætte ord på det?

Jeg forventer ikke et svar fra jeres side af. Jeg ved ikke hvad jeg forventer. Måske hjælper det mig bare at skrive det hele ned engang for alle, når jeg ved at der er nogen der ser det i den anden ende.

Men jeg håber at i ikke ville henvise mig til at ringe ind, den her gang. Jeg håber bare at i vil læse mit brev, og så bare svare med et eller andet. Det behøver ikke at være en lang tekst eller et eller andet form for svar. For jeg tror ikke at poetiske problem børn som mig, har brug for et svar, men bare nogen som lytter.

Jeg er måske lidt en dramaqueen her. Men jeg håber alligevel at i vil at tage mig seriøst.

Jeg har ikke rigtige eller vigtige problemer, som nogen af de andre børn som indsætter. Jeg kæmper bare med mig selv,og har svært ved at acceptere den jeg er. Og det er mit psykiske jeg, som jeg kæmper med hverdag.

Hilsner det problem barnet.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år

Tak for dit brev. Jeg synes på ingen måder, at du lyder som en dramaqueen. Du lyder som en ung pige, der har en stressende livssituation lige nu, og ikke rigtigt kan finde ”hoved og hale” i, hvorfor det er sådan. Og det kan jeg godt forstå.

De ting du skriver, som f.eks. at du sidder oppe til kl.03.00 om natten og laver lektier, spytter din mad ud, synes du er grim og er stresset 24/7, synes jeg lyder bekymrende.

Jeg synes, at det lader til at dit ”psykiske selv”, eller måske kunne man sige de negative tanker om dig selv, har fået alt for meget plads. Når det sker, og det gør det for mange mennesker på et eller andet tidspunkt i livet, så vil de fleste føle sig stressede, tomme og triste. Hvis ikke man får delt sine tanker, og får hjælp til at få overblik over dem, så kan det gøre hverdagen meget uoverskuelig og tung. Det er derfor vigtigt, at man ikke går alene med det. 

Det jeg lægger meget mærke til i dit brev er, at du ikke taler særlig pænt om dig selv. Det meste du skriver har et negativt præg, som f.eks. at det bare er småting, jeg burde tage mig sammen, hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen, min bedste veninde gider mig i virkeligheden ikke osv. Jeg bliver bekymret, når jeg hører sådan en velformuleret og kvik 14-årig pige tale sådan om sig selv. Jeg tænker derfor også, du skal have hjælp til de negative tanker, der fylder så meget.  

Du skriver, at du har en god familie som elsker dig meget højt. Hvor er det dejligt! Mon dine forældre ved, hvordan du egentlig går og har det indeni? Når man bliver vant til, at klare de svære tanker selv og man samtidig tænker, at det er småting, så er det ikke nødvendigvis nemt at bede om hjælp. Men nogle gange skal man bare åbne en smule op, og så kan de voksne godt mærke, at de skal hjælpe en. 

Måske du kunne starte med at vise dem dette brev – både den del som du selv har skrevet, og denne del jeg har skrevet? Måske de allerede har på fornemmelsen, at du ikke har det helt så godt? Det er i hvert fald noget, som det er vigtigt at du får talt om og får hjælp til - det er ikke bare småting.

Måske I sammen kunne finde ud af, hvordan du bedst muligt får hjælp? Det kan være, at det er rarest bare at tale med dine forældre. Men det kunne måske også være en god idé, at få nogle samtaler hos en skolepsykolog eller en psykolog udenfor skolen? Det kan en lærer eller jeres læge hjælpe dig og dine forældre med. 

Du skal ikke skamme dig over at have brug for hjælp. At du beder BørneTelefonen om hjælp, er et stort og et modigt skridt. Det er jeg glad for, at du har gjort. Du skriver, at du ikke har lyst til at ringe. Men du skal vide, at du altid kan skrive til os på chat eller sms - det er helt anonymt og gratis. 

Jeg håber, at du indser hvor dejligt et menneske du er! I brevet her ser jeg i hvert fald en klog, sej og stærk pige, der gerne vil have det bedre.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen 

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat