Hvad sker der med mig???

Kære S

Du er rigtig god til at beskrive, hvad der sker hos dig. Dit brev er et modigt og ærligt brev. Du skriver, at det hele er lidt blandet ind i hinanden, men når jeg læser dit brev, kan jeg fint forstå, hvad du tumler med. Det kan være svært at forklare, hvorfor man har det svært. Men det er du rigtig god til. Sejt!

Du skriver selv, at du har det dårligt i skolen, og det er også det indtryk, jeg får, når jeg læser, hvad du oplever i skolen eller sammen med dine veninder. Det kan være hårdt at føle sig udenfor. Jeg kan godt forstå, hvis du vågner op om morgenen og ikke har lyst til at gå i skole. Jeg vil prøve at se, om jeg kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad du kan gøre, så det igen bliver rart for dig at gå i skole.

Jeg ved ikke, om du ved det, men som barn og ung har man faktisk ret til et godt skoleliv. Det betyder, at du skal kunne føle dig tryg og godt tilpas, når du er i skole og sammen med dine klassekammerater og veninder. Derfor er drillerier og mobning i skolen og uden for skolen aldrig okay, og det er alles ansvar og især de voksnes at hjælpe.

Jeg kan forstå på dit brev, at du tit synes, det er svært at være dig, når du er sammen med dine veninder. Du skriver, at du nogle dage må lyve for at passe ind, eller at du lader som om, at du er sej. Jeg tænker, at det lyder rigtig hårdt, at du ikke kan fortælle dem, når du er ked af det. Jeg bliver også ærgerlig på dine og dine veninders vegne, når du fortæller, at det er for svært for dig, at vise dem din tøjstil og det, du godt kan lide. Når jeg læser dit brev, får jeg det indtryk, at der ikke er plads til at skille sig ud eller at være anderledes i din klasse. Jeg ved ikke, om du går i samme klasse med dine veninder? Eller du kender dem fra andre steder?

Du skriver, at dine veninder er sådan nogle, der elsker at drille, og at de ikke behandler de andre godt. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at drille. Det gør mig glad og lettet, når du skriver, at det ikke er dig at drille. Det er flot af dig, at du tør sige det højt. Det kan være svært at sige højt, at man ikke vil være med til at drille. Jeg ved ikke, om du har prøvet at sige fra, når dine veninder driller ”de andre”? Er de andre mon nogle fra klassen? Og har du prøvet at snakke med dem? Måske er du ikke den eneste, der føler sig udenfor. Jeg tænker også, at dine seje veninder kan have det svært. Men hvis alle lader som om, at de er seje eller oven på, så kan det være svært at turde vise, når man bliver ked af det. Jeg ved ikke, om det er sådan, det er hos dig. Jeg gætter vist lidt.

Jeg tror, det er meget vigtigt, at du og dine veninder og de andre i jeres klasse (hvis I altså går i klasse sammen) får hjælp nu til at gøre noget ved drillerierne. Derfor tænker jeg på, om du/I har en lærer, som du er tryg ved, og som kender jer? Én du har lyst til at fortælle om det, som du fortæller mig her. Måske har du allerede prøvet at tale med en lærer? Det kan også være andre voksne på skolen. Kan du komme i tanke om nogen?

Du kan evt. hvis du har mod på det, vise dit brev og mit svar til en voksen, som du tror, kan hjælpe. Dit brev beskriver så flot, hvad der er svært for dig, dine veninder og ”de andre”. Jeg tror, dit seje brev kan være en start på at få snakket om, hvad der sker i skolen. Du skal selvfølgelig kun vise det, hvis du har lyst til det. Det er dit brev.

Med hensyn til din mors og dine skænderier, kan jeg forstå, at du ikke har lyst til, at I skændes. Har du fortalt din mor, at du bliver ked af det inden i, når I er uvenner? Måske kan du også snakke med din mor om, hvordan du har det med at gå i skole for tiden. Ved hun, at det er svært med dine veninder, og at du bliver drillet?

Når du skriver i dit brev, at du bare gerne vil dø, når du tænker på dit liv, så bliver jeg bekymret for dig. Jeg tror, det er vigtigt, at du udover mig snakker ”rigtigt” med en voksen om de tanker, du gør dig lige nu. Du skriver, at du har noget familie, som bor i nærheden af dig. Måske har du lyst til at snakke med dem om, hvorfor det er svært i skolen. Vi her på BørneTelefonen vil også meget gerne snakke med dig eller chatte, hvis du har mod på det. Nummeret er 116 111, og det er gratis at ringe.

Med hensyn til de mærkelige bevægelser, som du oplever, så tænker jeg, at det måske er udtryk for, at du lige nu har det dårligt i skolen. Jeg kan godt forstå, at du ikke ved, hvad der sker med dig, eller at du måske bliver forskrækket, når din fod eller arm pludselig gør ondt. I perioder når man har det svært, kan kroppen reagere. Nogen kan få ondt i maven eller hovedet. Måske kommer det til udtryk hos dig, når du får stød, ondt i din fod og arm, vipper med næsen og trækker din mave ud og ind. Måske kan man sige, at din krop prøver at fortælle dig, at der er noget i skolen, som skal laves om, så du og dine klassekammerater kan få det bedre.

Du har taget det første skridt til at få det bedre, fordi du turde skrive ind til os. Du skriver, at du ved, at du er en stærk pige. Hold fast i det, for det kan jeg også høre, at du er.

Jeg håber, du har mere mod på og lyst til at finde frem til flere personer, som kan hjælpe. Held og lykke.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen