Brev

Hjælp, ven der har det virkelig skidt

Min veninde har store problemer med selvværdet og jeg er selv rigtig frustreret over situationen. Hun har i lang tid haft det svært med mad og ville gerne tabe sig.

Det kommer og går og nogle perioder er værre end andre. Hun siger der engang imellem er stemmer inde i hovedet som siger forskellige ting til hende.

Jeg er den eneste i hele hendes liv som har kunne forstå hende som den hun er, ja faktisk er det min ex kæreste.

Vi har været kærester i over to år men blev enige om at træde et skridt tilbage da vi os gerne ville nyde vores ungdom, uden at skulle være bundet til hinanden, bare være frie. Vi er såfremt virkelig gode venner, ja faktisk den som jeg holder aller mest af af alle mine venner og omvendt.

Tilbage på sporet: Hun mener selv at hun godt kunne være på vej mod en spiseforstyrrelse, men at hun ikke vil ende der, forstået på den måde at hun er på vej der ud, men hun regner med at stå af før endestationen.

Hele hendes verden er væltet her på det sidste, bl. a. slog hun op med mig. Hun holder meget af jul og familie og der er meget splid i hendes familie lige pt pga forfærdelige ting. Men i hvert fald, hun har det virkelig skidt.

Hun sagde til mig sidste weekend (jeg bor i Nordjylland og hun i kbh så vi ses ik så tit) at hun havde skåret i sig selv.. Havde set det før men førhen havde hun løjet om det og bare kaldt det en rift. Bebrejder hende ikke, det er ikke der mine frustrationer ligger. De ligger derimod i at hun har det skidt.

Hun har brug for en psykolog men hun vil ikke have det går forbi hendes forældres ører. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre for hende. Hun kan forresten godt selv se at hun har brug for hjælp, men kan bare ikke tage sig sammen til det, fordi hun er så langt nede psykisk.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Hun siger hun har styr på det, men det er jo bare en forkert dag og så vælter det hele sammen (tror jeg). Er mest bange da min søster fik konstateret bulimi for et år siden, så det er et rigtig følsomt område for mig.

Derfor, kære børnetelefon hvad skal jeg gøre? Ved det er noget af en mundfuld men jeg ved dybest set ikke hvordan jeg skal komme videre? Skal jeg fortælle hendes forældre det og lade hende blive sur på mig, så hun kan få hjælp? Eller skal jeg lade det passere forbi?

Dreng, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 18

Tusind tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver, din veninde er heldig hun har en ven som dig.

Det er, som du skriver, et meget følsomt område, når en ven har det rigtig skidt. Hvordan hjælper man bedst? Er det ved at presse på for en løsning, er det ved at gøre tingene for hende, eller er det ved at støtte hende i den proces, hun er i....eller alle tre metoder?

En god ven er uvurderlig, både til at fortælle de svære ting til, men også fordi man føler sig godt tilpas sammen med en ven. Man kan, for en stund, glemme det der gør ondt og bare føle sig som en normal teenager. Du har din venindes tillid og fortrolighed. Du er måske den eneste, hun tør fortælle præcis hvordan hun har det. Det er helt sikkert en kæmpe stor trøst for hende, at hun har en god ven som dig.

Når man skærer i sig og har overdreven madkontrol, handler det ofte om stress. Der sker ting i livet, som man ikke synes, man har kontrol over, og ofte sker der måske flere ting på en gang. En af de ting, man ikke har kontrol over, er puberteten. Hormonerne raser i kroppen, og der sker virkelig meget på det følelsesmæssige plan.

Men der kan også være andre faktorer, der kan medvirke til, at man føler sig presset. Hvis man har oplevet svigt, at blive løjet for, at blive afvist, at føle sig udnyttet, at være perfektionist, at familielivet er særlig svært og turbulent, eller hvis man er en sensitiv person.

Du skal vide, at det ikke er dit ansvar, at din veninde har det skidt. Det er hendes forældre, der har ansvaret for at hjælpe hende. Derfor vil det også være en god ide, hvis din veninde involverer dem hurtigst muligt. Det er tit, når forældrene kommer ind i billedet, at der begynder at ske noget. Eventuelt kan du hjælpe hende med at skrive det hele ned i et brev til dem, det kan nogle gange være en lettere måde at komme igen på.

Andre voksne, der ikke er hendes forældre, kan også være en god hjælp. Prøv at spørge ind til, om der måske er voksne i hendes omgang, hun kunne forestille sig at tale med. Det kunne være en tante, en lærer eller vejleder fra skolen eller måske hendes læge.

Hun kan også ringe til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Du kan se deres åbningstider og nummer her: www.selvskade.dk.

Måske kunne du foreslå din veninde at skrive. Det kunne være i form af dagbog, hvor hun skriver, når hun har lyst eller hver dag. Jeg ved, at det kan være en selvhjælp, en form for terapi, en måde at få lidt luft på i hverdagen.

Jeg tænker, at hvis du vurderer, at du en dag bliver nødt til at sige det til hendes forældre, så er det vigtigt, at du bevarer tilliden imellem jer og fortæller hende, at du går til hendes forældre, selvom det er mod hendes vilje, fordi du kan se, hun skader sig selv, og du gør det ud fra kærlighed og respekt for hende.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat