Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Psykisk vold

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej kære pige.

Hvor har du bare et stort hjerte, når du åbner op for hvordan du selv har haft det igennem din opvækst med et særligt ønske om at kunne hjælpe andre. Dit råd til andre børn og unge, om at de skal søge hjælp med det samme – er virkelig et godt råd. Det kan godt være, at du ikke selv rakte hånden ud efter hjælp, men det har heller ikke været dit ansvar på noget tidspunkt. Igennem din opvækst har det været de voksne omkring dig, som har haft ansvaret for, at du skulle have det godt. For mig lyder det som om, at du er blevet svigtet igennem din opvækst – ikke blot at din far, men af de pædagoger og lærere som ikke har spottet, hvor skidt du egentlig har haft det.

Men når det så er sagt – så er der intet, som er for sent. Du kan få det bedre.
Det kan du få ved endelig at række hånden ud efter de voksne, som er omkring dig nu.

Først og fremmest er det rigtig godt at dele sin historie og situation med andre, som du gør nu her på BørneTelefonen. På den måde kan man få læsset nogle af sine negative oplevelser, tanker og følelser af. Det samme kan man gøre hos nære familiemedlemmer eller gode venner. De kan lytte, fortælle dig hvor unik du er og give dig en krammer, når du har brug for det.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at du snakker med din læge omkring din historie og de udfordringer som du oplever i dag. For din læge har pligt til at henvise dig til en psykolog eller anden relevant hjælp. Jeg kan ikke stille en egentlig diagnose, som din læge kan. Men for mig lyder det også som om, at der kan være visse symptomer som kan minde om PTSD. Og særligt med PTSD og andre psykiske lidelser er det vigtigt at man får en særlig tilrettelagt hjælp. Har du mod på at ringe til din egen læge og få en tid til en snak? Det kan måske være en god støtte at have din mor, en god ven eller anden nær person med dig. Det kan også være en støtte at vise lægen dette brev til BørneTelefonen og vores svar til dig. Din læge kan henvise dig til eksempelvis en psykolog eller andet relevant tilbud, som kan hjælpe dig videre.

Hvis du har brug for en snak med en voksen ”udefra”, kan du udover vores BørneTelefon også kontakte Psykiatrifonden. Du finder deres kontaktoplysninger ved at klikke på dette link:  http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlige tanker fra BørneTelefonen.

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat