Brev

Har svært ved at sige noget i skolen.

Hej jeg er en pige på 13.

Mit problem er måske lidt overfladisk, det var det i hvertfald i starten. Men nu er det blevet for meget: Jeg er den stille pige i klassen, og det er jeg rigtig ked af. Jeg siger stort set aldrig noget, og hvis jeg bliver spurgt uden at have rækket hånden op, kan jeg reagere sådan:

– kvalme
– rødme
– hjertebanken
– jeg bliver helt svedig
– jeg kan nogle gange stamme

Så det er rigtig irriterende, først var det sådan lidt normalt. Men nu kan min verden bare gå i stykker hvis jeg skal forklare noget, og det sjove er at jeg har intet imod at skulle fremlægge. Der har jeg nemlig forberedt mig.Vi er to klasser på min årgang, og alle mine bedste venner er i den anden klasse. Jeg har ingen at være sammen med i min klasse, og jeg har ikke mulighed for at skifte klasse. Jeg har snakket med min lærere, de siger at de tager mig når jeg ser allermest sikker ud… Der er bare et problem: jeg har det sygeste pokerface, det er umuligt at gennemskue mig. Jeg har også snakket med mine venner, de siger at jeg skal slappe af (de hjælper mig også når jeg er i en stress periode), jeg kan bare ikke slappe af, når jeg er i situationen. Jeg har også snakket med mine forældre, men de siger at jeg bare skal snakke med mine lærere, men når jeg snakker med mine lærere så siger de at de tager mig når jeg ser sikker ud… ARGH! Det hele er en ond cirkel! Så det ville være super hvis jeg kunne få nogle råd til hvad jeg kan gøre, for bare generelt at sige noget mere, og være imødekommende.

På forhånd tak!
Hilsen Pigen der gerne vil snakke mere
PS udenfor skolen snakker jeg helt vildt!?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige der gerne vil snakke mere

Tusind tak for dit brev. Dit problem er på ingen måde overfladisk. Du skal jo være i skolen hver dag, og det er rigtig vigtigt, at du trives med det. Der er rigtig mange, der har det på samme måde som dig. Det er dog langt fra alle, der tør tage fat om problemet på den måde, som du gør det. Jeg tænker, at du er en stærk pige, når du skriver så åbent et brev. Jeg ved, at du med dit brev giver rigtig mange andre en god følelse, fordi de nu kan se, at de ikke er alene. Så det skal du have rigtig meget tak for.

Jeg er meget imponeret over, at du er så god til at mærke efter, hvad der sker i din krop, når du bliver spurgt om noget, uden du har rakt hånden op. Det fortæller mig, at du er god til at mærke dig selv. Det er nogle helt normale reaktioner der kommer, når noget er ubehageligt. Nogle mærker få reaktioner og andre mærker flere reaktioner. Jeg er også fuld af beundring over, at du på trods af ubehaget stadig har lyst til at komme til at sige noget i timerne og være mere imødekommende.

Det kan være svært for andre at forstå, hvorfor man reagerer som man gør. Jeg får det indtryk, at du er en dygtig pige i skolen. Er det mon rigtigt? Måske er det derfor dine forældre tænker, at du bare skal tale med dine lærere. Jeg får den tanke, at de måske ikke helt har forstået, hvor meget det påvirker dig, når du skal sige noget i timerne uden at være forberedt på det. Jeg synes derfor, du skal overveje at vise dine forældre dit brev til os og mit svar, så vil de kunne læse at du har brug for deres støtte i forhold til en snak med dine lærere, både i forhold til det med at række hånden op, men måske også i forhold til at tale om evt. klasseskifte, hvad tænker du om den ide?

Det er flot, at du så klart kan se, hvad det handler om og hvorfor det går galt, det med den onde cirkel. Den styrke der ligger i at kunne se det så klart, tænker jeg, at du kan bruge i løsningen. 

Du skriver, at dine venner er gode til at hjælpe dig, når du er i en stresset periode. Det er dejligt med gode venner, der støtter op, måske du kan spørge en af dine venner om de vil hjælpe dig med at få talt med dine lærere, eller den lærer du er mest tryg ved. Du skriver du er glad for at fremlægge og sige noget når du er forberedt på det, så jeg tænker du skal prøve at lave en aftale med lærerne om, at du i en periode kun bliver spurgt, når du har hånden oppe? Måske det kan give dig lidt ro på kroppen? Og så kan du jo lave små aftaler med dig selv, fx at du hver dag i starten skal række hånden op mindst 2 gange på en dag, så du langsomt kan vænne dig til, at det ikke er farligt og det også er ok at man ind imellem ikke svarer helt rigtigt, det er helt ok, man skal ikke vide alt, men bare forsøge at gøre det så godt som muligt.

Hvis du tænker, at det er en mulighed, kunne du også vise lærerne dit brev og svaret? Hvis du viser dem brevet, behøver du måske ikke forklare helt så meget, som hvis du skal fortælle det hele selv. Har du mon lyst til at gøre det på den måde?

Du skriver, at du har det sygeste pokerface. Jeg bliver nysgerrig efter, om du har tænkt over, hvorfor du har pokerface? Er det mon fordi du ikke ønsker, at lærerne skal se din usikkerhed? I nogle situationer kan det være svært at vise, at man føler sig usikker. Det kræver tillid til andre mennesker at vise sin usikkerhed. Jeg bliver nysgerrig efter, om du ved, hvordan andre i klassen har det med at skulle sige noget højt? Måske er der andre, der har det ligesom dig? Det er vigtigt, at lærerne er opmærksomme på, at eleverne føler sig trygge ved at skulle sige noget i timerne. De skal være med til at sørge for, at der er et trygt miljø i klassen, hvor I tør række hånden op. Taler I mon nogensinde om sådan noget i klassen? Måske i klassens tid?

Jeg tænker også på, om der er nogen fag, hvor du mærker ubehaget mindre end i andre fag? Det kan måske have noget at gøre med, hvor sikker du føler dig i faget? Der er mange, især piger, der stiller høje krav til sig selv. Nogle har den tanke, at de skal være helt sikre på, at det de siger, er rigtigt, før de tør række hånden op. Er det en følelse, du kan genkende? Men det kan også have noget at gøre med, hvor tryg du føler dig med de forskellige lærere. Det kunne du jo prøve at tænke over.

Du skriver, at alle dine bedste venner går i den anden klasse, og at du ikke har nogen at være sammen med i din egen klasse. Det lyder bestemt ikke rart og jeg kan rigtig godt forstå, at du har prøvet at skifte klasse. Det er ærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre, som jeg skrev, synes jeg du skal tage en snak med dine forældre og se om de ikke vil bakke dig op, i forhold til at få en snak med skolen om det er en mulighed. Skulle det ikke være en mulighed, tænker jeg stadig det er vigtigt med denne snak med lærerne, for det er også lærernes ansvar at hjælpe til med at alle i klassen trives. 

Jeg har stillet dig en masse spørgsmål, fordi jeg tænker det er vigtigt, at du prøver at forstå, hvorfor du mærker ubehaget. Jeg tænker, det er vigtigt, at du får hjælp til at finde svar på nogle af spørgsmålene. I nogle kommuner er der grupper for fx stille børn og unge. Måske kunne det være rart for dig at være en del af sådan en gruppe. Du kunne jo prøve at finde ud af, om der er sådan en gruppe i den kommune, hvor du bor.

En anden mulighed er at tale med en AKT-lærer? Kender du dem? De er gode til at tale med børn og unge om dét, der kan være svært. De kan også hjælpe til med at finde løsninger. Måske kan du prøve at undersøge, om der er sådan en lærer på din skole?

Du skriver, at du uden for skolen snakker helt vildt. Det bliver jeg rigtig glad for at høre. Det er helt normalt, at vi kan opføre os forskelligt alt efter, hvor vi er og hvem vi er sammen med. Jeg får den tanke, at det måske er fordi du føler dig sikker og tryg, når du er uden for skolen. Det er også en af grundene til at jeg tænker det er vigtigt, at du mærker tryghed også i timerne.

Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer til, hvad du kan gøre. Jeg håber, at det er nogle ideer, som du kan bruge til noget. Selv om du har fået nogle ideer, kan det godt være svært at komme i gang med ideerne. Hvis du har det sådan, så kan det være, det kan hjælpe dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

De kærligste tanker og hilsner fra BørneTelefonen
 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat