Brev

bange for at sige nej

hej
jeg er sådan den type som er pisse dårlig til at sige nej
alså sådan jeg er bange for folk kommer til at hade mig
jeg syndes det svært folk skider på hele tiden
hjælp hvad gør i?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære du.

Tak for dit brev til BørneTelefonen. Jeg kan godt forstå, at du har brug for nogen at dele dine følelser og tanker med, så hvor er det godt du rækker ud.
Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.

Du skriver, at du er den type som er pisse dårlig til at sige nej. Jeg er lidt i tvivl om, hvilken type det er, men jeg forstår det sådan, at du har brug for at blive bedre til at sige fra, fordi du ikke altid føler at folk behandler dig ordentligt – er det rigtigt forstået?

Jeg tror også, at der er mange der engang imellem kommer til at sige ja, til lidt flere ting end de selv kan klare. Det kan være man er i en stresset situation eller lige som dig bare generelt er et hjælpsomt menneske, der godt kan lide at hjælpe andre. Giver det mening?

 

Det er rigtig ubehageligt, når andre overtræder ens grænser. Og jeg kan godt forstå det, hvis det også gør dig ked af det, hvis nogen har overtrådt din. Måske det giver dig en følelse af, at der ikke er nok plads til at være dig selv?

Du skriver, at du er bange for at folk vil komme til at hade dig, hvis du siger nej. Du skriver ikke om det er nogen bestemt, du er bange for at sige nej til. Om det er dine forældre, dine venner eller nogen helt tredje, men jeg spekulerer på, om det er noget du har oplevet før? Altså at du har stået i en situation, hvor du følte at den anden part ikke kunne acceptere, at du sagde nej til noget?

Der er mange måder at sætte grænser på
Der er heldigvis mange forskellige måder at sætte grænser på. Det kommer selvfølgelig an på situationen, men DET ER ALTID OKAY AT SIGE NEJ. 

Da jeg ikke kender til de konkrete situationer, har jeg valgt at komme med nogle eksempler:

  • Hvis det fx handler om en situation, hvor der er nogle der driller, kan du fx sige stop med din krop, ved at gå væk. Du kan selvfølgelig også sige det med ord, og så gå væk bagefter.
  • Hvis det fx handler om en situation, hvor du er bange for at gøre nogen kede af det, kan du sige “jeg håber ikke det gør dig ked af det, men jeg har faktisk ikke lyst til at…”
  • Hvis det er en situation hvor der er nogen der prøver at overtale dig til at gøre noget du slet ikke har lyst til, kan du både sige stop med din krop og højt med din stemme.

Jeg kan godt forstå følelsen af, at være bange for om folk bliver sure hvis man siger nej, men det er superduper vigtigt at lytte til dig selv. Det er vigtigt fordi du risikerer at få det super dårligt, hvis du bliver ved at undertrykke og gemme dine egne følelser og behov.

Hvis de der kommer til at overskride dine grænser, ikke ved at de overskrider dine grænser, kan det være svært for dem at respektere dine følelser, grænser og behov. Derfor er det rigtig vigtigt at du tænker på dig selv, og dine behov engang imellem. Og hvis det betyder at du ikke har overskud, er det selvfølgelig okay at sige nej til vedkommende.

 

Dine venner og bekendte
Jeg kommer også til at tænke på, om du ikke også nogle gange spørger dine venner eller bekendte om hjælp? Hvis de så svarer “nej, de kan ikke hjælpe”, hvordan reagerer du så selv på deres svar? Bliver du sur på dem, eller prøver du at forstå den forklaring de kommer med?

Du kunne også forsøge at snakke med nogen som du kender, og spørge hvordan de føler det, når du siger nej til noget. Du kunne fx  snakke med en af dine venner. Du kan fortælle din ven, at du er bange for, hvad din ven tænker på når du siger nej. Og så kan din ven fortælle hvad de tænker eller føler når du siger nej. Giver det mening?

 

Jeg ved det er lettere sagt end gjort, men det er som sagt super vigtigt at kunne sige fra. Og så længe du siger fra på en god måde (alt efter situationen), så er det op til de andre at reagere på en imødekommende og respektfuld måde overfor dig. Hvis de hader dig for at sige fra, er de måske slet ikke værd at bruge tid på…

Jeg synes det er tydeligt, at du har tænkt på det her noget tid. Og det er faktisk rigtig sejt og modigt af dig, at du har sagt fra her til os på BørneTelefonen. Jeg tænker derfor at hvis du finder lidt af det samme mod frem igen, kan du helt sikkert snakke med din ven om hvordan du har det, så skal alt nok gå. Og at det nok skal hjælpe dig lidt på vej.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Men du er altid velkommen til at skrive igen. Du er også meget velkommen til at ringe til os på 116111. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat