Ensomhed, Selværd, At være bange.

Hej BørneBrevkasse.

Jeg er en dreng på 12 år.

Jeg har længe haft det meget dårligt med mig selv. Og så’n rigtigt dårligt.

Lad os vel starte fra bunden af.

Det var en sommeren i 2010 tror jeg. Allerede der begyndte jeg at have dårligt selvværd. Jeg havde det skidt selvom jeg havde nogle venner.

Men inden vi når der til kan jeg vel starte fra børnehaven af?

Fordi når jeg kigger tilbage så langt kan jeg se at jeg ikke altid har været særligt populær. Jeg har altid været en splejs. Jeg har aldrig været overvægtig. Men altid undervægtig. Der har været nogen enkle gange hvor jeg har været på grænsen mellem tilpas og undervægtig. Men i børnehaven var jeg en splejs med tændstikben og tændstikarme. Så jeg blev self “mobbet” med gummi tarzan osv. Men det gik over efter de var gået.

Så da jeg skulle starte i skole nulte var egentlig et okay år. Jeg var stadig en “gummi tarzan”. Men i stedet var jeg god til skole og sådan noget. Jeg var langt fremme sammen med en kammerat.

Så i første klasse der mistede jeg koncentrationen lidt fra timerne men var stadig et godt stykke fremme. Jeg havde stadig ikke nogen venner og var bare gummi tarzan. men liver gik.

Da jeg var halvt inde i året. Så var der to klassekammerater som sådan pressede mig til dumme ting jeg ikke havde lyst til. Men det var min chance for at få venner så det gjorde jeg så. (langt brev det bliver)

Så i anden klasse den minder stadig om første det var så’n bare et langt skoleår.

Så i tredje klasse. Sommeren 2010. I løbet af den sommer havde jeg glemt de to kammerater der pressede mig til de der dumme ting. Men jeg havde skoleåret før allerede fået af vide at skolen skulle lukkes. Men at der ville starte en ny friskole op. Og siden da har jeg så gået på den til nu hvor jeg skal til at gå ud efter den her sommer.

Men da skoleåret så startede var mange elever gået ud af skolen. Så de slog klasserne sammen. 0 1-2 3-4 5-6.. Jeg startede så i tredje klasse. Det var faktisk et meget godt år fordi der fik jeg venner fra klassen over og hyggede mig meget. Jeg var med på alt fis og ballade. Så’n en lille splejs. Men jeg var ikke så meget gummi tarzan længere. Jeg var begyndt at løbe seriøst. Og så var jeg begyndt og klatre. Og når jeg skriver splejs mener jeg lille. Er ikke højere end 143 nu. Og så meget bleg. Men Dem hyggede jeg mig med.

Men så da vi rykkede op så skulle vi gå i fjerde og de skulle få i femte så de gik i en gruppe over os. Det år var bare frygteligt. Jeg havde jo hverken venner fra 3 klasse eller min egen klasse. Og jeg spekulerede på selvmord. Men med tiden gik året og jeg havde nogle venner over nettet.
 
Da så næste år kom blev der lavede en ny klasse som kom i gruppen der kom til at hedde 5-6-7 . pga at der ikke var mere end 3 elever i syvende klassen. Men jeg havde glemt alt om dem fra klassen over. Jeg kunne self godt snakke med dem uden problemer og være genert. Men der var en dreng fra 7 klasse. Han var bare den bedste ven man kunne ønske sig. Vi gik nærmest hen og blev perleveninder. Men nu er vi jo drenge.

Så senere lidt efter julen. Han syntes niveauet var for lavt og rykkede ud. Så jeg fik alene rundt igen i det rene helvede. Sidst på året stak jeg af. Lidt før sommerferien. Jeg var ikke væk mere end en dag.

Så blev det sommerferie og jeg havde jo intet at lave. Ingen venner eller noget. Kun virtuelt.

Da vi startede op kom det til at hedder 6-7 så jeg var tilfreds med klasserne. Men selveste året kunne jeg ikke lide. Jeg er ikke færdigt med det endnu. Og det føles som om skoleåret har varet 2 år.

Men nu begyndte alle mine problemer at være mere psykiske. Jeg begyndte at spise endnu mindre end jeg gjorde i forvejen og spiste ikke andet end en smule morgenmad og lidt aftensmad.

Jeg begyndte også at gå i seng ved klokken 1 tiden. Og så stå op ved 3-5 tiden.

Jeg ligger centralt i klassen. Får ikke noget hate men jeg har heller ikke nogen venner.

Jeg begyndte at sidde meget mere ved min computer. Sådan cirka en tredjedel af døgnet.

Jeg løber hjem fra skole hver dag. 3 km i de åbne marker uden nogen at gå sammen med.

Nu skrev jeg psykisk. Det er fordi jeg har den vildeste dejavu. Jeg kigger eks på uret hver aften klokken 22:44. Også med andre ting. Oplever det mellem hver anden dag og op til flere gange om dagen.

Da jeg var et godt stykke i gennem året. Så stak jeg af igen. Stod op klokken halv 4. (Sådan noget husker man bare <.<). Krydsede nogle marker. Og så en vej. Da klokken blev halv 5 så gik jeg ind i en busk. For at gemme mig til dagen var kommet i gang og så der var lidt mere lyst. (det var oktober-november). Jeg gik rundt på fri hånd hele dagen og vidst en dag til før jeg vendte hjem.

Siden dag er alting bare blevet endnu værre. Jeg begyndte at cutte. Spekulerede over mærkelige ting som at fjerne kropsdele osv. Jeg ønsker at være en pige. idk why.

Mette og min far begyndte at snakke om psykolog. (Mette er min mor men jeg ser hende ikke som det så jeg kalder hende det ikke.) Og så begyndte Mette at kalde mig unormal. Jeg havde ikke lyst til noget.

Her i februar begyndte der noget mærkeligt når jeg står op. Jeg lægger bare på en måde fast til sengen, og så er det hele sløret og man har det bare dårligt.. Så nu er jeg bange for at sove. Så jeg sover ikke altid og har fået svært ved at passe min skole.

Jeg lægger okay fremme i timerne på forhånd.

Og så har jeg det sidste problem jeg orker at tage op.

Det med at jeg onanerer. Hvilket stort set alle drengene fra klassen gør og snakker højt om det osv. Men der er bare det jeg gider ikke onanerer mere jeg vil holde op med det men jeg kan ikke. Fik et tip om at det var der for at udfylde nogen huller i livet som ensomhed. Så kommer det hvis jeg først løser alt det andet?

Men nu vil jeg heller ikke skrive mere da jeg har skrevet ret meget. Men jeg har det altså dårligt med mig selv vildt meget og jeg kunne godt bruge nogen råd.

Mvh V

Sidste ting. Jeg har ikke nogen at snakke med det om da jeg er alt for genert og helst vil løse det på egen hånd. Men hvis du mener noget andet kan det også være ligemeget.