Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskole-elev

Jeg har virkelig været forvirret her på det sidste, har ikke rigtig kunne finde rundt i mine egne følelser og derfor er det ikke sikkert at det her kommer til at give mening hele vejen igennem, men jeg skal nok prøve.

Jeg går forresten på efterskole.

1. Jeg synes at jeg er tyk.

Jeg føler mig ulækker og klam, hvilket resultere I at folk ikke gider mig (eller måske gider jeg ikke dem? Jeg trækker mig lidt væk og det ved jeg godt, men ved bare ikke hvad jeg ellers skal gøre).
 
Engang imellem stikker jeg to fingre i halsen for at føle mig mindre ulækker, andre gange går jeg en hel dag hvor jeg ikke spiser og faktisk bare holder mig kørende på vand og te.

2. Jeg føler mig dum.

Jeg føler ikke at jeg kan følge med i timerne, føler at mine lærer er trætte af mig og at de hader at skulle have min klasse til undervisning pga. mig.

Føler også at jeg er utroligt uintelligent og derfor aldrig kommer til at få et arbejde eller forsørge en familie, eller at jeg for den sags skyld overhovedet er god nok til at komme på gymnasium.

3. Jeg føler folk er trætte af mig, at de ikke gider være sammen med mig og at de faktisk lige så gerne går uden mig.

Jeg kan ikke længere finde lykke og glæde i mit liv, der er intet der rigtig kan gøre mig glad for tiden.

I dag snakkede jeg med min psykologi-lærer omkring facader og jeg spurgte om man kunne sætte facader op for sig selv, og hun forklarede lidt om hvis man bildte sig selv ind at man havde det dårligt, så fik man det måske – men også omvendt !

Og nu ved jeg ikke om jeg måske bilder mig selv ind at jeg ikke har brug for hjælp, eller om det måske i virkeligheden bare er noget pjat og der slet ikke er noget?

Jeg ved det virkelig ikke…

For noget tid siden beroligede jeg mig selv med panodil, pinex, ipren osv. så begyndte jeg at slappe af og så kunne jeg lidt bedre overskue tingene.

Jeg har desuden også rigtig svært ved at sove om natten, jeg falder ofte først i søvn med 01:00 – 03:30 tiden… Og det er lidt sent når man er på efterskole.

Ved ikke rigtigt hvad det skulle hjælpe at skrive, men jeg ved ikke hvad der sker med mig.

Jeg græder ukontrolleret og er aldrig RIGTIGT glad.

Håber I kan hjælpe mig med et svar… På en eller anden måde.

Tak.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit meget ærlige brev, om hvordan du har det for tiden. Der er rigtig mange unge på din alder, som har glæde af, at du har skrevet ind til os. Der er nemlig mange unge som spekulerer over de samme ting.

 

Der er rigtig mange ting der kan forvirrer, og mange ting som kan blive usikker på - jeg bliver egentlig glad for, at du skriver, at du er forvirret… Jeg tænker, at det er et tegn på, at du mener, at det kan blive godt igen. Det tror jeg også det kan.

Du har delt dit brev ind i tre punkter, det er en rigtig måde at stille det op, så det ikke er forvirrende at læse. Så det virker til, at du er god til at finde måder, at skabe orden også når du er forvirret og ked af nogle ting. Det er flot at kunne.

Du har også talt med din psykologi lærer om facader, det er simpelthen så stærkt, at du taler med hende, om noget som kan være rigtigt svært for mange. Du er allerede godt i gang med at finde ud af, hvad der kan gøres for at ændre på tingene.

Din psykologi lærer, har talt om, at det handler om, hvordan man tænker om tingene. At man selv kan komme til at tænke på en måde, som måske ikke er godt for en, eller er meget hjælpsomt for en. Det kan hun have lidt ret i. Jeg tænker, at hvis du talte mere med hende om det, så vil der kommer et dybere svar frem. Et svar som også handler om de andre mennesker man har omkring sig, og deres betydning for om man trives.

Det der er vigtigt for mig at fortælle dig, er at man ikke altid kan styre sine måder at tænke eller hvad der sker omkring en. Hvis der er mange ting som bekymrer dig, og gør at du ikke kan finde ro og sove, så er det altså en rigtig god ide at tale med nogen. At tale med nogen, eller dele sine bekymringer hjælper ofte. Måske fik du også en følelse, af lettelse da du talte med din psykologi lærer, eller da du skrev brevet her til?  

Du skriver, at du ikke ved, om du egentlig har brug for hjælp. Jeg får en fornemmelse, af dig som en pige som gerne vil have det bedre, men ikke helt har fundet det som kan hjælpe dig til at finde ro og få troen på, at det kommer til at gå dig godt.

Når du skriver, at du har taget smertestillende til at få ro, eller stikker fingrene i halsen, og trækker dig mere fra fællesskabet - så kan jeg godt se, at du prøver at gøre noget ved de tanker og følelser du tumler med. Men jeg bliver også noget bekymret for dig, og synes bestemt, at du skal tale med nogen, som kan hjælpe dig der hvor du er.

Du allerede talt godt med din psykologi lærer, og det lyder til, at det var en god snak i havde sammen. Hvordan ville det være at tale med hende om de ting, som du har fortalt mig her i brevet? Prøv lige at mærke efter, om det ville være en lettelse at tale med hende?

Jeg tænker, at hun vil hjælpe dig, med at tage fat på de ting, du skriver eller fortæller hende om. Det vil være godt, hvis du kunne vise hende dit brev herind til. Du skriver nemlig rigtigt godt, om det du er bekymret for, det du føler og oplever og om de måder, du forsøger at gøre noget ved det.

Jeg tænker, at hun kan tale med dig om tingene, og støtte dig i andre måder, som du kan få mere ro og mindre forvirring. Hvordan vil det være at tale med hende, og få lidt hjælp i en periode hvor du føler dig forvirret?  Måske kan hun hjælpe dig, med at der lægges en kostplan, hvis der er behov for det? Eller tale med de lærere du har, om de følelser du har omkring timerne…

Måske har du en veninde, eller en roomie, som kan hjælpe dig med at tale med din psykologilærer, eller din kontaktlærer? Kan det også være en mulighed…

Du er jo nok hjemme på juleferie nu. Så måske har du talt med dine forældre, om det der forvirrer, og de ting som bekymrer, og talt om hvad de tænker der kan hjælpe, og hvordan i kan gøre det i samarbejde med skolen. Måske har i ikke talt om det, endnu. Måske ville det være godt, at du taler med dem, eller en af dem - måske, om det med at være forvirret.

Som du nok kan læse på mit svar til dig, så tænker jeg, at det er vigtigt at du taler med nogle, som er tættere på og kan støtte dig.

Du er også altid velkommen til at ringe eller sms’e ind til BørneTelefonen på 116111, eller måske logge på Chatten og tale med en af os. Det kan være, at der er flere ting, du har brug for at tale om?

 

Kærlige hilsener

BørneTelefonen.

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat