Kære du
Hvor er det bare godt, du har valgt at skrive. Jeg kan forstå på dig, at det har krævet en del mod, men jeg synes, du fortæller meget ærligt om din tanker. Jeg vil gøre mit bedste for at skrive, hvad jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev.
Det lyder som om, du er rigtig sårbar. Og selvom du forklarer, at du ikke ved, hvad der er i vejen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der mon er sket noget? Måske kan du komme i tanke om, at der er nogen, der har sagt eller gjort noget, du er blevet ked af..? Jeg bliver nemlig lidt bekymret, når du fortæller, at du har haft det så svært de seneste måneder.
Har du mon lagt mærke til, om der er nogen, der har undret sig over, at du har set lidt trist ud eller har du ’skjult’ det, så andre ikke kunne se det på dig? Måske har en veninde eller søster, der har spurgt, hvordan du har det? Ville du have mod på at gå tilbage og fortælle bare en lille smule om dine tanker? Jeg ved godt, det kan være svært. Specielt når man ikke er vant til at sætte ord på sine følelser over for andre. Måske kan du finde hjælp i det brev, du har skrevet til BørneBrevkassen? For heri får du beskrevet dine følelser, der gør det nemt at forstå, at du ikke har det godt…
Det er nogle svære følelser at skulle stå med alene, tænker jeg, og det er derfor jeg spørger lidt til, hvad der mon kan være sket i dit liv. Derfor vil jeg foreslå dig at tænke over, hvem omkring dig, der kunne være rar at snakke med. Det kan både være en voksen, men det kan også være en klassekammerat eller en veninde.
Det mod, som du brugte, da du skrev her til… Ville du kunne finde det frem igen, så du kan få fortalt nogen, at du har meget svære tanker?
Nu ved jeg ikke, om du går i 9./10. klasse..? Hvis du gør det, så har du mulighed for at gå til skolens sundhedsplejerske. Nogen finder en stor i hjælp i at henvende sig et sted, hvor personen ikke kender dem forvejen. Ville du måske have det rart med det?
Det kan også være, du går i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse? Der ved jeg, at nogen bruger studievejlederen på skolen. Hun/han kender tit til nogle gode steder, hvor det er muligt at søge hjælp. Tit vil de også rigtig gerne lytte og snakke… Ville du have mod på at gå til en studievejleder?
Her til sidst vil jeg fortælle dig om BørneTelefonen og UngeChatten. Begge steder kan du få kontakt til en rådgiver, der lytter og som også kan spørge lidt dybere ind til din historie. Og måske kan I sammen hjælpes ad med at finde frem til, hvad der være den bedste hjælp for dig. Du kan også bruge en rådgiver til at øve dig i at sætte ord på dine følelser. Ville du mon have lyst til at ringe eller SMS’e til 116 111 eller måske logge på UngeChatten?
Jeg håber, du (snart) kan finde frem til den person, der vil være den helt rigtige for dig at snakke med…
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
