Kære Katrine.
Mange tak for dit brev om dine bekymringer. Jeg synes det er rigtigt flot, at du har skrevet til Børnetelefonen omkring de ting som du går og tænker på, for det kan godt være svært at sætte ord på den slags ting, sådan som du har gjort.
Du skriver, at du bliver så gal at du ikke kan stoppe dig selv, kommer op at slås over små ting, skader dig selv og at du hører stemmer der vil have dig til at gøre ting og du tænker på hvordan det vil være at slå mennesker ihjel. Sådan som jeg forstår dit brev, så ønsker du at finde ud af, om der er noget galt med dig psykisk, eller om du mon er "syg i hovedet" for at bruge dine egne ord.
Jeg må sige, at jeg synes det lyder som om det er rigtigt hårdt og svært at være dig med de ting du har at slås med og jeg er rigtig glad for, at du har klaret at skrive til Børnetelefonen for at få hjælp.
Det får mig til at tænke at du ønske at få hjælp til at finde ud af hvad det er, der gør at du har det så skidt at du er nødt til at skade dig selv eller ting eller kommer op og slås. Jeg tænker også at du ønsker at finde ud af hvem der kan (og skal) hjælpe dig til at få det bedre.
Jeg kan forstå, at du har forsøgt at tale med din mor om hvordan du har det. Hvis jeg forstår det du skriver rigtigt, så følte du ikke at din mor forstod det eller tog det alvorligt? Nu ved jeg jo ikke om du ellers har et godt forhold til din mor og du føler I forstår hinanden. Hvis hun plejer at være til at snakke med, så synes jeg du skal prøve at tale med hende endnu engang. Du kan tage udgangspunkt i dit brev til Børnetelefonen og mit svar til dig - måske endda vise hende det, for du beskriver jo ret tydeligt i brevet hvad det er du er bekymret over og hvorfor du har det skidt. Hvis du ikke får held til at få din mor til at hjælpe dig, så skal du finde en anden voksen der kan hjælpe dig - det kan måske være en lærer eller en venindes mor?
Ud fra det du beskriver så er det meget vigtigt, at du får fortalt en voksen du stoler på om hvordan du har det. Grunden til at jeg synes det er så vigtigt, er at de tanker du slås med, ikke er nogen man skal kunne klare selv når man er 14 år gammel. Det tænker jeg du godt ved, siden du har skrevet til Børnetelefonen og det giver mig håb for, at du nok skal få fortalt det til en voksen.
Når du snakker med en voksen så skal du bede vedkommende hjælpe dig med at snakke med enten jeres skolespsykolog eller din læge, for de vil kunne hjælpe dig til at få den rette behandling, så du kan få det bedre. Jeg kan læse, du tidligere har forsøgt at tale med forskellige voksne, super flot du har bedt om hjælp. Det virker dog ikke til dine omgivelser helt har forstået præcis hvordan du har det og at du har brug for hjælp, derfor vil jeg også lige nævne, du selv har mulighed for at tale med din læge om hvordan det er at være dig. Herefter vil lægen kunne hjælpe dig med at få en snak med din mor. Lægens telefonnummer står på dit sundhedskort, hvad tænker du mon om selv at tage direkte kontakt til din læge?
Jeg håber du kan bruge mine råd og at det lykkes dig at få hjælp til at snakke med skolepsykologen eller din læge omkring dine tanker. Hvis du har brug for at snakke mere om det eller stille flere spørgmsål så er du altid velkommen til at kontakte Børns Vilkår igen, enten via Chatten, Sms'en eller Børnetelfonen på 1116111. Du må også gerne skrive her til BørneBrevkassen igen.
Du får lige et stort knus herfra, for det synes jeg du fortjener.
Mange kærlige hilsner fra Børnetelefonen
