er jeg emo?

Kære du

Tak for dit brev. Hvor er det godt at du skriver herind. Du er god til at fortælle hvordan du har det, og det viser mig at du er en pige med mange ressourcer.

Jeg er glad for at høre at du bor et sted hvor du får hjælp til det der er svært. Du skriver at du føler at din familie betragter dig som mærkelig efter at de fik af vide at du cutter og at du føler at de har vendt dig ryggen. Det kan jeg godt forstå gør dig ked af det.

Jeg tror bestemt ikke at dine forældre synes at du er mærkelig. Jeg tænker nærmere at de er kede af at du har det dårligt, og at de måske er blevet chokeret over at du cutter dig og ikke ved hvad de skal gøre. Jeg er sikker på at du ikke cutter dig for at gøre dem kede af det, og det er vigtigt at du ikke kommer til at føle skyld. Det at cutte sig og have det svært, er ikke noget man selv kan gøre for, og I mine øjne har du taget et vigtigt skridt i den rigtige retning ved at være et sted hvor du får hjælp. Når noget er vanskeligt at håndtere, kan man komme til at reagere med tavshed fordi man er bange for at sige noget forkert. Jeg er sikker på at din familie ønsker at du får det bedre og måske kommer til at trække sig fordi de ikke ved hvordan de skal reagere.

Jeg får lyst til at fortælle dig at du bestemt ikke er den eneste der har det sådan. Mange med psykiske vanskeligheder har det svært med omgivelsernes måde at være på, og kan komme til at føle sig mærkelige eller anderledes. Det skyldes ofte at de pårørende mangler viden om f.eks. cutting og derfor ikke ved hvordan de skal reagere og ofte er bange for at sige noget forkert. Det lyder som en rigtig god idé at tale med din kontaktpædagog om de ting du fortæller mig i dit brev. Hvordan vil det mon være at vise din kontaktpædagog dette brev, så i kan snakke sammen ud fra det?

Måske vil I sammen kunne ligge en plan for hvordan du får talt med din familie og med din papfars familie om hvordan du gerne vil have at de er over for dig. Måske hun vil kunne snakke med dem først og informerer dem lidt om cutting og om hvordan du har det? Jeg tænker det er rigtig vigtigt at I får talt sammen og delt jeres følelser og tanker, så I ikke risikere at komme længere fra hinanden.

Det kunne måske være en god idé at have din kontaktpædagog med når du snakker med din familie, så hun kan støtte dig i at få sagt de ting der er vigtige for dig. Mon du kender LMS Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade? De har en side for pårørende

http://www.lmsselvskade.dk/for-paaroerende/

 som måske kunne være en god idé for din familie at kigge på.

Hvor er det rigtigt, det du skriver om at du er en helt almindelig pige på 15 år, der blot har nogle problemer som du er ved at få styr på. Du er ikke anderledes eller mærkelig og der er ikke noget galt med den du er. Tværtimod viser du en stor styrke ved at fortælle hvordan du har det og række ud efter hjælp til at få det bedre.

Jeg håber du har fået nogle råd du kan bruge. Husk at du altid er velkommen til at skrive herind igen og til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.

De bedste hilsner Børnetelefonen.