Hej kæreste pige.
Hvor er jeg bare taknemmelig for dit brev og for at du skriver og søger hjælp ved BørneTelefonen. Det er bare så godt, at du åbner op for hvordan at du har det. Du er rigtig god til at beskrive hvordan at du har det. Jeg vil nu forsøge at hjælpe dig så godt som muligt.
For mig lyder det som om, at du har haft det meget svært i noget tid. Det er derfor rigtigt godt at du har været igang med noget behandling, men det er endnu vigtigere at du fortsat behandles, så lænage du ikke føler dig i bedring.
Når man har selvmordstanker og skader sig selv, bunder det oftest i, at der er nogle andre ting i sit liv, som man er rigtig ked af. Hvad er der mon sket i dit liv, som er med til at gøre dig ked af det? Du har måske allerede snakket med din tidligere psykolog om disse ting, men det er vigtigt at du selv tænker over dem, så bliver det også nemmere at få forklaret til andre som så kan hjælpe dig.
Du skriver selv at du ikke føler at dine forældre elsker dig længere. Det er hårdt at føle sådan. Og hvis du siger sådan til dig selv længe, kan det svært at tro på noget andet. Derfor er det også vigtigt, at du får sagt højt til dine forældre – at det er sådan du har det lige nu.
Du og dine brødre er forskellige – vi mennesker er forskellige. Vi udsættes også for forskellige ting, som kan gøre at man kan få det svært i en periode af sit liv. Måske er dine forældre bare frustrerede og kede af det over at de ikke ved, hvordan de kan hjælpe dig bedst muligt lige nu. Langt de fleste forældres største ønske er, at deres børn er glade og har det godt – og det er egentlig også forældrenes eget ansvar, at det bliver sådan. Det er måske også derfor, det kan virke som om, dine forældre lidt har “givet op”.
Som du også selv skriver bunder din selvskade måske i et dårligt selvværd. Der kan være sket nogle ting i ens liv, som gør at ens selvværd er blevet ødelagt. Men med den rette behandling kan man altså få opbygget sit selvværd igen.
Det vil også hjælpe dig at omgås med de mennesker som holder af dig. For de vil kunne minde dig om, hvor dyrebar du er for dem.
Du skriver at du helst ikke vil til en psykolog igen. Men samtidig skriver du også “jeg kan heller ikke leve videre på den her måde”. Derfor har jeg også lyst til, at udfordre tanken om en ny psykolog lidt.
Følte du ikke at din gamle psykolog kunne hjælpe dig nok? Og er det noget, som Bispebjerg Hospital er klar over?
Man kan jo ønske om en ny psykolog. Jeg har talt med mange unge, som oplever et dårligt match med en psykolog, og som derfor ikke tror på den form for hjælp længere. Men efter andre forsøg giver det tit pote. Også det selvfølgelig er hårdt med alle de skift det kan medføre.
Det lyder som om at du har en masse svære tanker og følelser, som du har brug for at komme af med. En psykolog vil kunne lytte til dig, men også kunne give dig nogle redskaber til hvordan at dit selvværd kan blive godt igen og til hvordan at du skal håndtere dine selvmordstanker. Derfor håber jeg meget du vil overveje at prøve at starte op med en ny.
Jeg tolker dit brev som om at dine forældre allerede kender til din situation og ved, at du har det svært. Men kan du måske ikke tage en snak med dem igen? Du kan jo fortælle dem at du stadig ikke har det godt. De kan selvfølgelig nok ikke alene gøre at du ikke vil have det skidt mere. Men det kan være rigtigt rart at dele sine tanker og følelser med sine forældre. Det vigtigste de kan gøre for at støtte dig er at lytte til dine problemer, og at vise dig deres kærlighed og omsorg. For eksempel ved at give dig et kram når du har brug for det. De kan også hjælpe dig med at tage kontakt til din læge, så du kan få en henvisning til en ny psykolog.
Du skriver at dine venner også er selvmordstruede. Det gør mig da ondt, at dine venner heller ikke har det godt. De bør også søge hjælp og støtte ved en voksen, som de føler sig tryg ved og derudover få psykolog- eller anden hjælp. Det er rigtig fint at du har dine venner og jeg er sikker på, at i kan forstå hinanden på mange områder. Men det kan faktisk være en rigtig dårlig ide for dig at have for meget kontakt til dine venner, så længe at i er flere der er selvmordstruede. For i kan på denne måde ”smitte” hinanden og hive hinanden længere ned i de dårlige tanker. Du kan fortælle dem at du har det rigtigt svært i øjeblikket og derfor nok ikke vil have så meget overskud til at ses og snakke sammen.
Så kan I tage kontakten til hinanden igen, når I er rette behandling og bedring.
Hvis du har brug for mere gratis og anonym rådgivning, kan du også kontakte Psykiatrifonden. Der vil sidde voksne rådgivere klar til at lytte til dig og måske har de også nogle gode redskaber som du kan bruge i forbindelse med selvmordstanker. Du finder deres kontaktoplysninger ved at klikke på dette link: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx.
Til sidst vil jeg minde dig om, at der er langt fra at tænke på selvmord og at man ikke ønsker at leve mere – til at begå selvmord. Mange kender til følelsen af, at alting kan virke håbløst. Og at det måske var lettere, “hvis jeg ikke var her”.
Du kan se livet som én lang periode af årstider. Nogle gange vil efterår og vinter, altså en trist eller mørk periode, være hårdere end før. Den kan måske føles uendelig, våd og ubarmhjertig. Men årstiderne skifter altid. Og selvom sommeren der kommer senere kunne have været bedre og varmere, så er den stadig lysere. Og hvem ved, næste sommer igen er måske endnu bedre. Selv folk der har oplevet bidende kulde en vinter, kan pludselig høre fuglesang, når foråret kommer. Og huske følelsen af glæde. Det kræver bare rette hjælp, tålmodighed og viljestyrke. Giver det mening at tænke på det sådan? Det håber jeg.
Du ønskes god bedring og jeg sender dig en masse kærlige tanker fra BørneTelefonen.
