Kære pige på 15
Tak for dit rigtig vigtige brev her til brevkassen. Dit brev er vigtigt, fordi man ikke skal gå alene rundt med de tanker og følelser, du beskriver, at du lige nu går rundt med. I dit brev fortæller du for første gang om de her ting til et andet menneske. Det synes jeg er super sejt og rigtig modigt. Og jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer, hvordan du kan få det sagt til nogle flere. På den måde kan de nemlig hjælpe dig, så du får det bedre. Jeg har en del ting, jeg gerne vil fortælle dig. Derfor bliver mit brev desværre nok lidt langt.
Du skriver i brevet, at du ikke tør fortælle det til andre. Og derfor kan det måske virke lidt mærkeligt, at det netop er det, jeg foreslår dig at gøre? Jeg kan godt sætte mig ind i, at du spekulerer over, hvordan de vil reagere. Og jo. Det kan godt være, de bliver chokerede – og måske kede af det. Men det bliver de jo, fordi de holder af dig og allerhelst vil have, at du har det godt. Og samtidig kan jeg også forestille mig, at de helst vil have det at vide, så de kan hjælpe og støtte dig, frem for at de ikke får noget at vide.
Derfor synes jeg, du skal overveje at fortælle det til andre – og meget gerne din far og måske også din bedste ven. Eller måske en af dine lærere i skolen? Heldigvis er der forskellige måder, du kan fortælle det på, hvis du er nervøs over deres reaktion. Du kunne fx skrive i et brev til dem om, hvordan du har det?
Du kan også vise dem dit brev her til brevkassen – måske sammen med mit svar? På den måde for du fortalt lige præcis det, du synes er vigtigt at få sagt. Og din far og måske din bedste ven får mulighed for at læse brevet, når de er alene – og får tid til at overveje, hvordan de bedst kan hjælpe dig til at få det bedre.
Det er vigtigt, at man ikke går alene rundt med selvmordstanker. På den måde kan de nemlig vokse sig større. Ved at fortælle dem omkring dig om hvordan du rent faktisk går rundt og har det lige nu, giver du dem muligheden for at hjælpe dig. Hjælpen kan både være at snakke med dig, og støtte eller trøste dig hvis du har det ekstra svært en dag.
Men de kan også hjælpe dig med at kontakte nogle professionelle, der er vant til at snakke med unge med selvmordstanker og hjælpe dem. Fx kunne din far eller bedste ven tage med dig til din læge, så du har en med til at støtte dig, når du skal fortælle, hvordan du har det lige nu? Jeg kan forestille mig, at det vil være noget, både din far og din bedste ven rigtig gerne vil hjælpe dig med.
Jeg har snakket og skrevet med andre unge, der cutter. Og de har også fortalt mig, at det kan være rigtig svært at fortælle andre, at man cutter. Ofte prøver man at skjule arrene, så andre ikke skal opdage det. Er det noget, du kan genkende fra dig selv? Hvis det er, skal du vide, at der ikke er noget at skamme sig over. Ligesom med selvmordstanker, er cutting også noget, man ikke skal gå alene rundt med. For det er nemmere at stoppe med at cutte, hvis man får hjælp og støtte til det af andre. Og som du selv kommer ind på, cutter man ikke for at få opmærksomhed. Ofte cutter man, fordi der er nogle tanker og følelser, som det kan være svært at gå rundt med.
Derfor synes jeg også, du skal snakke med nogen om at du cutter. Måske har du bedst i starten med at snakke med nogen, der ikke kender dig? Så kunne du måske overveje at kontakte LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade)? De har en gratis og anonym rådgivning, hvor de er rigtig gode til at snakke med børn og unge om at skade sig selv. Du kan læse mere om dem på https://lmsos.dk/raadgivning.
På samme måde som mange andre på din alder har du det lidt svært med tanker om fremtiden. Jeg både tror og håber, at fremtiden vil blive nemmere at overskue, når du får fortalt dem omkring dig, hvordan du har det. Så kan de nemlig hjælpe, så både selvmordstankerne og behovet for at cutte forhåbentlig bliver mindre eller måske helt forsvinder.
Jeg håber, at du har kunnet bruge nogle af mine idéer til, hvordan du kan få fortalt andre om dine tanker og følelser. Og jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os på 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
