selvmord

Kære pige på 16
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har fundet på at skrive til os, for jeg kan høre at du har mange svære udfordringer i dit liv. Du fortæller, at du har fået diagnosen ADHD og er begyndt at tage medicin for 5-6 uger siden. Som jeg forstår det, synes du ikke selv, at du kan mærke nogen effekt af medicinen, men andre siger, at de kan. Men du fortæller også, at du for første gang i lang tid har mærket en ro, og at du kunne slappe af her for nyligt, så måske er det alligevel en effekt af medicinen- at du har fået ro på til at kunne tænke over nogle af de ting i dit liv, som du ville ønske var anerledes..? (Jeg ved det ikke, men måske var det noget, du kunne snakke med din læge om..?)
Du fortæller, at du har det svært med dine søskende, og at du ikke har tillid til dine klassekammerater. Du har dog en sød kæreste, og det er rigtig skønt at høre. Jeg synes også, at jeg fornemmer mellem linierne, at du er en stærk pige, som har lært at stole på dig selv.

Jeg forstår, at det må have været svært at være i en klasse, hvor du blev mobbet. Det er mange år at gå i et anstrengende miljø, og det er godt at høre, at det er stoppet nu. Jeg tænker, at det nok har været medvirkende til, at du har mistet tilliden til andre..? Det er helt forståeligt, at det kan have den effekt. Er du mon stadigvæk i den samme klasse..? Jeg håber, du har eller kan finde bare en enkelt i klassen, som du kan begynde at have lidt tillid til. Tror du, at det er muligt?
Du skriver, at alle forventer for meget af dig, og det gør dig ked af det, at de ikke lytter til dig. Jeg kan godt forstå, at det må lægge et pres på dig, og jeg tænker på, om du ikke på en eller anden måde kunne finde en god måde at sige fra over for andres forventninger..?
 
Kunne du mon sige det til de andre..? At du bliver ked af at de ikke lytter til dig, og at du har brug for at de ikke stiller så høje forventninger til dig..? Jeg tænker, at det måske kunne have en god effekt, hvis du siger det på den måde..?
Jeg tænker også på, om der er nogle gode voksne omkring dig der, hvor du går i skole eller andre steder du kommer..? Jeg tror at det kunne være godt for dig at du snakker med nogen uden for din familie om, hvordan du har det derhjemme, så du ligesom kan få luft. Måske kan din lærer også være med til at skubbe på, for at du får en aflastningsfamilie, som jeg kan forstå at du gerne vil have.
Når du først er begyndt at tage medicin for ADHD for nylig betyder det måske også at du først har fået stillet diagnosen for nyligt? Jeg tænker, at mange af de udfordringer, du beskriver, du har i dit liv, måske hænger sammen med at ADHD`en har "drillet" dig i en del år, uden at du har fået hjælp til at leve med den..?

Hvis det er sådan det hænger sammen, så er der måske et håb om, at du nu begynder at få noget mere hjælp til at håndtere din hverdag sammen med dine søskende og i forhold til venner..? Hvis du ikke allerede har snakket med nogen om, hvordan du lever med ADHD kan det måske være en god ide at du og dine omgivelser får hjælp til at håndtere de vanskeligheder det giver dig. Jeg tænker, at I måske kan få hjælp fra PPR (kommunens pædagogisk psykologisk rådgivning). Det kan både din lærer og dine forældre henvise til.
Jeg håber at mit brev til dig har givet dig lidt håb og ideer til hvordan du kommer videre. Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du vil tale med en rådgiver. De kan også fortælle dig om muligheden for at du evt. kan få en person med (en bisidder), når du skal mødes med kommunen og tale med dem om, du evt. kan få støttekontaktperson og/ eller en aflastningsfamilie... (Læs mere om bisidderordningen her: her >>.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen