Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

selvmord

Heey
Er en pige på 16 med et hårdt liv. jeg ved ik hvordan jeg skal starte. der er så mange steder det gør ondt. jeg kan ik enes med mine søskende. sidder altid på mit værelse fordi ellers går der 15 min med de andre og så ryger vi i totterne på hinanden.

i skole går jeg sjældent med en anden pige. jeg går stort set altid alene. jeg har en dejlig kæreste men han bor så langt væk. jeg har ADHD og får strattera. siden jeg startede på det for omkring 5-6 uger siden siger alle at de kan se på mig at jeg har fået det bedre. det passer ik. tværtimod.

når jeg er alene græder jeg. skader mig selv. alle forventer så meget af mig. alle tror jeg kan alt det de vil ha mig til. når jeg siger jeg ik kan siger de jeg skal prøve alligevel. hvis det lykkes mig at gøre det de vil har jeg det rigtig dårligt. dårligt over at de ikke lyttede. jeg har lært at klare mig selv. lært at stole på mig selv fordi at alle andre kan og vil måske misbruge min tillid.

jeg blev mobbet siden første skole dag i 0 til og med midt i 7 klasse. ingen gjorde noget. de prøvede alt muligt men den klasse jeg gik i var ustyrlig. engang slugte jeg 10 smertestillende i et forgæves forsøg på at tage livet. fordi jeg blev mobbet så meget har jeg lært at skjule smerten. fordi at jeg vidste at hvs jeg ik gjorde det så ville de slå endnu hårdere ned på mig.

i går aftes da jeg lagde mig til at sove følte jeg for første gang i mit liv en ro jeg aldrig har følt før. følte at jeg ku give slip på livet. vi har ansøgt komunen om en aflastnings familie og 4 timer sammen med min kontakt person. men det er efterhånden længe siden og der sker ik rigtig noget. jeg fik at vide at jeg nok vil få et nej.

har altid fysisk ondt et sted men ingen vil tjekke det. ingen tror på det gør ondt. har ik noget håb mere og ønsker bare at dø. jeg ønsker med hele mit hjerte at tage mit liv. måske i kan give lidt håb til mig

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har fundet på at skrive til os, for jeg kan høre at du har mange svære udfordringer i dit liv. Du fortæller, at du har fået diagnosen ADHD og er begyndt at tage medicin for 5-6 uger siden. Som jeg forstår det, synes du ikke selv, at du kan mærke nogen effekt af medicinen, men andre siger, at de kan. Men du fortæller også, at du for første gang i lang tid har mærket en ro, og at du kunne slappe af her for nyligt, så måske er det alligevel en effekt af medicinen- at du har fået ro på til at kunne tænke over nogle af de ting i dit liv, som du ville ønske var anerledes..? (Jeg ved det ikke, men måske var det noget, du kunne snakke med din læge om..?)
Du fortæller, at du har det svært med dine søskende, og at du ikke har tillid til dine klassekammerater. Du har dog en sød kæreste, og det er rigtig skønt at høre. Jeg synes også, at jeg fornemmer mellem linierne, at du er en stærk pige, som har lært at stole på dig selv.

Jeg forstår, at det må have været svært at være i en klasse, hvor du blev mobbet. Det er mange år at gå i et anstrengende miljø, og det er godt at høre, at det er stoppet nu. Jeg tænker, at det nok har været medvirkende til, at du har mistet tilliden til andre..? Det er helt forståeligt, at det kan have den effekt. Er du mon stadigvæk i den samme klasse..? Jeg håber, du har eller kan finde bare en enkelt i klassen, som du kan begynde at have lidt tillid til. Tror du, at det er muligt?
Du skriver, at alle forventer for meget af dig, og det gør dig ked af det, at de ikke lytter til dig. Jeg kan godt forstå, at det må lægge et pres på dig, og jeg tænker på, om du ikke på en eller anden måde kunne finde en god måde at sige fra over for andres forventninger..?
 
Kunne du mon sige det til de andre..? At du bliver ked af at de ikke lytter til dig, og at du har brug for at de ikke stiller så høje forventninger til dig..? Jeg tænker, at det måske kunne have en god effekt, hvis du siger det på den måde..?
Jeg tænker også på, om der er nogle gode voksne omkring dig der, hvor du går i skole eller andre steder du kommer..? Jeg tror at det kunne være godt for dig at du snakker med nogen uden for din familie om, hvordan du har det derhjemme, så du ligesom kan få luft. Måske kan din lærer også være med til at skubbe på, for at du får en aflastningsfamilie, som jeg kan forstå at du gerne vil have.
Når du først er begyndt at tage medicin for ADHD for nylig betyder det måske også at du først har fået stillet diagnosen for nyligt? Jeg tænker, at mange af de udfordringer, du beskriver, du har i dit liv, måske hænger sammen med at ADHD`en har "drillet" dig i en del år, uden at du har fået hjælp til at leve med den..?

Hvis det er sådan det hænger sammen, så er der måske et håb om, at du nu begynder at få noget mere hjælp til at håndtere din hverdag sammen med dine søskende og i forhold til venner..? Hvis du ikke allerede har snakket med nogen om, hvordan du lever med ADHD kan det måske være en god ide at du og dine omgivelser får hjælp til at håndtere de vanskeligheder det giver dig. Jeg tænker, at I måske kan få hjælp fra PPR (kommunens pædagogisk psykologisk rådgivning). Det kan både din lærer og dine forældre henvise til.
Jeg håber at mit brev til dig har givet dig lidt håb og ideer til hvordan du kommer videre. Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du vil tale med en rådgiver. De kan også fortælle dig om muligheden for at du evt. kan få en person med (en bisidder), når du skal mødes med kommunen og tale med dem om, du evt. kan få støttekontaktperson og/ eller en aflastningsfamilie... (Læs mere om bisidderordningen her: her >>.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat