Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine forældres skilsmisse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år!

Du skal på ingen måde undskylde, og nu får du et kram tilbage fra mig! Den situation, du og din familie står i, har I til fælles med mange andre familier, som er lige så ulykkelige, som du og dine kære er det, mens alt er uvist, og I skal finde nye måder at være familie på.

Vi må tro på, at dine forældre, uanset de er færdige med at være gift med hinanden, elsker dig og dine søskende og vil gøre, hvad de kan for at passe på jer og får nye muligheder for at have det godt, både sammen og hver for sig.

Jeg lægger mærke til, at du kan give udtryk for, hvordan du føler det, og du kan beskrive, hvad du er urolig og uvis på. Det er gode forudsætninger for at få den hjælp og støtte, som du har brug for, og det skal du gøre brug af. Både i forhold til dine forældre og dine søskende og andre, som vil støtte og tale med dig. Det er ofte en hjælp i sig selv at få lov til at fortælle og få lov til at græde. Måske har du lagt mærke til, at din fortælling ændrer sig en smule fra gang til gang? Det kan være udtryk for, at der er ting, der falder på plads for dig, så at sige, med hensyn til at acceptere hvad der sker, og med hensyn til at se nye muligheder i det fremtidige.

Jeg lægger også mærke til, at du har mennesker omkring dig, som holder af dig, som bekymrer sig for dig, og som vil tale med dig og hjælpe dig igennem denne tid, som er ulykkelig for dig. De vil hjælpe dig i den proces, som du skal igennem - og som du kommer igennem!

Jeg foreslår, at du fortæller dine forældre om dine bekymringer - og om dine behov for dem uanset hvem af dem, du skal bo hos. Jeg tror på, det vil hjælpe dem til at gøre det bedste, de kan, for at være de bedste forældre, de kan være, i denne situation. Du kan overveje at vise dem dit brev til os og mit svar til dig. Så har du inviteret til en god samtale med dem, og gad vide om ikke de vil tage vel imod dette. I den forbindelse håber jeg, dine forældre vil fortælle dig, at de har ansvaret for at tage vare på jer alle tre. Du kan være den gode søster. Det er jeg sikker på, du er. Men ansvaret for dig og dine søskende ligger hos dine forældre, og det er jeg sikker på, de vil gøre deres bedste for at tage på sig.

Du er altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen og tale med en af de voksne, der sidder parat til at lytte til dig og tale med dig om, hvad du kan gøre.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat