Brev

Jeg vil bare gerne have hjælp

Jeg valgte øvrigt fordig der ikke kun er en der passer/der var ikke nogle der passede særligt godt.

TW: depression, selvmordstanker og selvskade

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre længere.
Hele mit liv har jeg fået at vide at jeg bare skal stole på voksne, altid tale med dem omkring mig hvis der er noget.. og alligevel bliver jeg kun svigted.

Jeg har prøvet og jeg har prøvet, men alle lukker bare ned.

Jeg har prøvet mine forøldre, mine lære og etc. selv har jeg prøvet at ringe ind, men atl jeg for at vide er at jeg ikke skal selvdiagnosere, og det er det.

Jeg er ikke diagnoseret fordi ingen tager det seriøst, men det er skam heller ikke fordi at jeg vil begynde at go i shorts og t-shirts bare for at hvise hvor fucked up jeg er.
men det er næsten den sidste chance jeg har.

jeg vil gerne diagnoseres, jeg vil gerne officiealt vide hvad der er galt, men der er ingen der lytter.

selv da mine froøldre gik igennem min tlf og så at jeg havde planlagt et forsøg, da sagde de bare at det ikke var noget jeg skulle lave sjov med.
at ej hvor var det syndt for min mor, og ingen tænkte på, at jeg faktisk havde det dårligt nok til at forsøge.

TLDR: alle voksne i mit liv svigter mig, så jeg ved ikke hvordan jeg skal få hjælp

Non Binær / Transmaskulin, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige.

Tak for dit brev – det er bare rigtig godt, at du skriver herind. Det er et rigtig stort og vigtigt skridt, når man som du har det rigtig skidt. Så til at starte med, vil jeg sige, at det er rigtig sejt gjort af dig, for det kan for det første være virkelig svært.

Når man som menneske står i en situation, som du gør lige nu, så er det virkelig vigtigt at bede om hjælp. Ingen kan klare sådanne ting, som du skriver om i dit brev helt alene.

Du beskriver også, at du har forsøgt at bede om hjælp hos både din lærer og dine forældre. Det er rigtig godt. Men det er selvfølgelig ikke så godt, at det ikke har givet pote endnu.

Men, jeg har brug for at fortælle dig, at du faktisk har krav på hjælp. Når du fortæller en voksen i dit liv, om at du har det skidt – at du selvskade og har selvmordstanker – så skal de hjælpe.

Jeg kan godt forstå, at du føler, at du mister tilliden til de voksne omkring dig, når du føler, at du bare bliver kortet af, og ingen tager dig alvorligt. Det er bare slet ikke okay.

Jeg vil rigtig gerne give dig nogle råd til, hvor du kan gå hen, hvor der er nogle mennesker, der med sikkerhed kan hjælpe dig.

Har du forsøgt at tale med din læge? Det synes jeg helt sikkert, du skal forsøge. For det lyder som om, at du har brug for at tale med en, der er lægefaglig. Hvis din læge ikke ved så meget om din situation, så kan personen henvise dig til nogen, der gør.

Nummeret til din læge står på dit gule sygesikringskort, og du kan godt bestille en tid uden dine forældre, hvis du synes, det er bedst.

Du kan fx sige til lægen: “Jeg har selvmordstanker og skader mig selv. Jeg tror også, jeg har en depression, og jeg vil gerne have hjælp til det.”

Din læge skal normalt fortælle dine forældre om, hvad du bliver undersøgt og behandlet for, men hvis det kan være til skade for dig, at dine forældre får besked, kan lægen vælge at lade være med at fortælle dine forældre om din undersøgelse. Fortæl lægen, hvis du er bange for, hvordan dine forældre vil reagere.

Jeg tror, at det vil være en god ide at tale med din læge om at få en henvisning til en psykolog. Eller måske er der, der hvor du bor, tilbud om at få kontakt med en psykolog på en anden måde; hvis du Googler din kommunes navn + “Psykologhjælp til unge”, kan du læse lidt om, hvilken hjælp din kommune tilbyder.

De fleste har virkelig stor effekt af at tale med en psykolog om, hvordan man går og har det indeni – uden nogle forpligtigelser. Det kan være SÅ forløsende. Og dét tror jeg, du kunne have brug for.

Du skriver også, at du ikke har tænkt dig at begynde at gå i shorts og t-shirts – men at det snart er den eneste mulighed, du har – nærmest som et slags råb om hjælp måske?

Jeg tænker, at du henviser til, at du selvskader? Jeg ved, at der på LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, sidder unge voksne, som selv har haft problemer med cutting. Du kan finde dem her – måske det var en mulighed for dig?

De afholder også samtalegrupper og individuelle samtaler, man kan møde op til, som jeg ved, har hjulpet mange. Du kan også læse om, hvad cutting egentlig er, og hvordan det kan hænge sammen med selvmordstanker og depression.

Du kan også gå ind på børnetelefonens egen side, hvor du kan læse mere om selvskade, og hvad du selv kan gøre her.

Til allersidst vil jeg også bare lige italesætte dine forældre og dine forældres reaktion.

Du fortæller, at de gennemgik din telefon og læste dine beskeder, og de fortalte, at man ikke skal joke med, hvad du nu end skrev om.

Jeg tænker, først og fremmest, at det bare slet ikke er okay at læse ting i ens børns telefon, medmindre man har fået lov. Og for det andet tænker jeg, at deres reaktion handler om, at de blev kede af det og bekymrede.

Nogle gange er forældre klodsede i forhold til deres børn og deres velbefindende. Måske fordi de faktisk også har brug for hjælp til at tale med og om dig og din situation?

Hvis du får mod på det, tænker jeg i hvert fald, det kunne være en god idé, hvis du læste dit brev til mig højt for dem – og også gerne mit svar til dig.

Jeg er helt sikker på, at dit store mod og din evne til at række ud efter hjælp kan hjælpe dig til at få det godt igen.

Jeg ønsker det bedste for dig fremover. Hvis du får brug for at snakke, så skal du ikke tøve med at ringe til os på 116111.

Mange hilsner fra BørneTelefonen.

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat