jeg kan ikke mere

Kære Pige 16 år Hvor er det godt, du skriver ind, så du får mulighed for at få luft for nogle af alle de tanker, du går med, og som du ikke synes, du kan fortælle til andre end dine veninder.Jeg tænker, det er dejligt, at du er på bosted, hvor du føler de voksne er ligesom familie. Samtidig skriver du dog, at du ikke har lyst til at leve i en verden, hvor folk ikke kan se, hvordan du egentlig har det. Jeg tror, mange kan genkende den følelse. Vi vil alle en gang imellem ønske, at menneskerne omkring os kan se, hvad vi tænker, og hvordan vi har det. Det kan nemlig være rigtig hårdt og svært selv at fortælle det, især hvis man er rigtig ked af det eller bange. Men samtidig tænker jeg, at det i de fleste tilfælde kan hjælpe at lukke lidt op og få fortalt om tankerne, for ellers kan det være svært for andre at hjælpe på den helt rigtige måde...Du skriver, at du har fortalt alle dine veninder, hvordan du har det, hvilket fortæller mig, at du godt kan forklare det... Men som du skriver, er det svært for dem at hjælpe... Måske du vil kunne finde mod til at fortælle det til en voksen, du tænker vil kunne hjælpe dig? Det kan være, der er en voksen på dit bosted, du er særligt tryg ved, eller det kan være en lærer, en venindes mor, en træner - eller du kunne eventuelt også vælge at prøve at tale med din læge om det. Jeg tænker i hvert fald, at det er vigtigt, at du får hjælp, så du ikke går rundt alene med så voldsomme tanker.Hvis du gerne vil øve dig i at forklare det til en voksen, så er det altid en mulighed at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller UngeChatten. Her sidder der voksne rådgivere, der meget gerne vil lytte og forsøge at hjælpe dig på vej.Jeg håber, du finder frem til den hjælp, der er helt rigtig for dig.Med venlig hilsen BørneBrevkassen