Brev

jeg kan ikke mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 16 år Hvor er det godt, du skriver ind, så du får mulighed for at få luft for nogle af alle de tanker, du går med, og som du ikke synes, du kan fortælle til andre end dine veninder.Jeg tænker, det er dejligt, at du er på bosted, hvor du føler de voksne er ligesom familie. Samtidig skriver du dog, at du ikke har lyst til at leve i en verden, hvor folk ikke kan se, hvordan du egentlig har det. Jeg tror, mange kan genkende den følelse. Vi vil alle en gang imellem ønske, at menneskerne omkring os kan se, hvad vi tænker, og hvordan vi har det. Det kan nemlig være rigtig hårdt og svært selv at fortælle det, især hvis man er rigtig ked af det eller bange. Men samtidig tænker jeg, at det i de fleste tilfælde kan hjælpe at lukke lidt op og få fortalt om tankerne, for ellers kan det være svært for andre at hjælpe på den helt rigtige måde...Du skriver, at du har fortalt alle dine veninder, hvordan du har det, hvilket fortæller mig, at du godt kan forklare det... Men som du skriver, er det svært for dem at hjælpe... Måske du vil kunne finde mod til at fortælle det til en voksen, du tænker vil kunne hjælpe dig? Det kan være, der er en voksen på dit bosted, du er særligt tryg ved, eller det kan være en lærer, en venindes mor, en træner - eller du kunne eventuelt også vælge at prøve at tale med din læge om det. Jeg tænker i hvert fald, at det er vigtigt, at du får hjælp, så du ikke går rundt alene med så voldsomme tanker.Hvis du gerne vil øve dig i at forklare det til en voksen, så er det altid en mulighed at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller UngeChatten. Her sidder der voksne rådgivere, der meget gerne vil lytte og forsøge at hjælpe dig på vej.Jeg håber, du finder frem til den hjælp, der er helt rigtig for dig.Med venlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat