Skam omkring min identitet
Hej BørneTelefonen.
Jeg er en 17-årig ung mand, der skammer sig over noget der skete i dag. Skriver ikke så tit, men jeg skal gøre mit bedste at få formuleret mine kvaler.
Det starter med at jeg er på vej hjem fra en fest, og jeg er ret træt og liderlig. Da fik jeg en idé om, at tage kontakt til en prostitueret via. en hjemmeside hvor man kan finde den slags annoncer.
Her er det værd at nævne at jeg aldrig har haft sex før, så det hele var ret nyt for mig.
Det ender med at jeg får bestilt en tid hos en og jeg tager derud virkelig spændt og nervøs.
Og jeg kom derud, var utrolig akavet, kunne ikke rigtig finde ud af det og ingen af os kunne rigtig lide det.
Og nu sidder jeg tilbage og skammer mig, og samtidig funderer over, hvorfor jeg gjorde det.
Jeg synes, at jeg gør flere og flere spontane ting, som jeg kommer til at fortryde bagefter, og som jeg halv-benægter ved at sige, at det ikke var den “rigtige mig” der ville gøre det.
Det har også noget at gøre med, at min rejse i min egen seksualitet har været ret tumult.
Fandt fx ud af, jeg godt kunne lide 2 drenge fra min gamle skole, og en af dem er jeg stadig dybt forelsket i.
Men jeg ser stadig meget “straight” porno, og jeg betalte en kvindelig prostitueret.
Jeg føler mig generelt ret ensom og har kun 2 venner jeg rigtig kan tale om de her slags ting. Jeg håber at jeg snart kan finde en eller anden jeg kan være tæt med, når nu jeg bliver 18 og kan udforske (gay)bar miljøet.
Men generelt er jeg virkelig bange for at ryge ned i et hul, hvor jeg langsomt begynder at skære den “rigtige mig” væk. Jeg ved snart ikke hvem jeg er.
Tak for svar på forhånd, vh. En Skamfuld Ung Mand.
Se videoer om sex, seksualitet og krop
