Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg har slikket…

hej

jeg er en 14 årige pige.

jeg var hjemme hos min veninde og sov og hun begyndte så at slikkede min f….

og jeg fik det helt vildt underligt det var mega dejligt

jeg ved ikke om jeg er til piger eller noget kan i hjælpe…

hilsen pigen der ikke ved hvad hun er til..

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er meget normalt, at man eksperimenterer seksuelt, når man har din alder.

Man har nemlig en spirende seksualitet, en side af sig selv, som begynder at træde mere tydeligt frem. Og den side kan man nemt komme til at bruge lang tid på at blive helt fortrolig med.

Derfor kan man sagtens komme til at stå i situationer, hvor man er usikker på, hvad man føler.

Her er det vigtigt, at man holder fast i, at det man gør, altid skal føles godt. Så man ikke får sagt ja til noget, mens man tænker nej indvendig.

Man kan sagtens have prøvet at være sammen med én af samme køn som én selv, uden at det betyder, at man er homoseksuel.

I din alder er det faktisk de færreste, der med sikkerhed ved, hvad de er til. For man har endnu ikke har så stor seksuel erfaring. Og det er derfor helt normalt og okay at være forvirret eller i tvivl.

Det er også meget almindeligt, at det seksuelle føles rigtig dejligt, uanset kønnet.

For nogle er det naturligt at acceptere, hvis det viser sig, at de er homoseksuelle. For andre kan det være rigtig svært.

Hvis du får det sådan, eller i det hele taget har brug for at søge mere information, så kan du måske have glæde af at læse på Sexliniens hjemmeside: http://www.sexlinien.dk

Du kan også tjekke LGBT+ Danmark ud her: https://bornetelefonen.dk/henvisninger/lgbt-ungdom/

Men lige her og nu vil jeg dog sige, at du slet ikke behøver at tænke på, om du er til det ene eller andet.

Nyd du bare, at du har haft en god oplevelse, der har lært dig om din krop.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

få flere gode råd og viden om seksuel orientering

Er jeg homoseksuel? biseksuel? Aseksuel? Og hvornår er man overhoved sikker? Det er spørgsmål, som vi oplever, fylder meget på BørneTelefonen. 

Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar. Det kan være meget forskelligt, hvordan man mærker sin seksuelle orientering. Nogle oplever også, at deres seksualitet ændrer sig flere gange i livet. Det handler om, hvad du føler dig tryg og godt tilpas med.  

Her kan du teste din viden om seksuelle orienteringer, få andre børn og unges gode råd til at springe ud, og få hjælp til hvordan du kan blive mere tryg ved din seksualitet 

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat