Var det et overgreb?

Kære pige på 19 år

Først og fremmest mange tak for dine søde ord. Dem er vi glade for!

Du har helt ret i, at der godt kan være en sammenhæng mellem forældres alkoholproblemer, grænseoverskridende adfærd og et barn spiseforstyrrelse. 

Det er også normalt, at det er svært at tale om oplevelser, som dem, du har haft med din far. De fleste, der har oplevet grænseoverskridende ting fra sine forældre, skammer sig. Også selvom de SLET ikke selv kunne gøre for, at det skete.

Du skal derfor vide, at intet af det, der er sket, er din skyld. Du var kun et barn, og et barn kan ikke stille meget op overfor en voksen, der overskrider grænser – heller ikke selvom, det drejer sig om et uheld. 

Du tænker meget over, om det, der skete dengang, var et seksuelt overgreb. Det kan jeg ikke fortælle dig. Men jeg tænker, at det godt kan være, som du siger; at din far i sin alkoholrus har troet, at det var din mor, der lå ved siden af. Sanserne forstyrres jo kraftigt af alkohol, så hans dømmekraft har helt sikkert været påvirket. 

Uanset hvad, så har det været meget grænseoverskridende for dig. Og du er nu bange for, om det aldrig holder op med at gøre ondt. Og om du nogensinde får et normalt forhold til din far. Derfor tænker jeg, at du nok kunne have glæde af at tale med en professionel om det, der skete. Så det ikke kommer til at forhindre, at dit liv i udvikles i en positiv retning.

Når man tager fat i nogle svære oplevelser fra barndommen, kan man godt risikere at få det rigtig skidt, sådan som du beskriver i brevet. Det skyldes, at man på en måde kommer til at genopleve de følelser, man havde, da oplevelserne fandt sted. Men det skal du ikke lade dig stoppe af. For du kan lære at tackle oplevelsen og følelserne. 

Måske kunne du have lyst til at tale med den psykolog, du sikkert talte med, da du fik hjælp til bulimien? Ellers kunne du også finde psykolog med speciale i seksuelle overgreb. 

Du er jo myndig, så det er ikke noget, du behøver at tale med dine forældre om til at starte med. Det vigtige er, at du selv får taget hul på processen og finder dig selv i det, der er sket. 

Din far har haft og har måske stadig et alkoholproblem, som han ikke selv kan styre og ændre på. Og som du desværre har fået med i bagagen. Det i sig selv er unfair. Men det er noget, du kan lære at takle og leve med. 

Det er derfor rigtig godt, at du har valgt at skrive herind. Det er første skridt på vejen.  

Jeg ønsker dig alt det bedste. Husk, at du er meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen, hvor du gratis og anonymt kan tale eller skrive mere med en rådgiver

De kærligste tanker fra
BørneTelefonen