Brev

Mit liv.. Jeg har brug for hjælp!!

Hej.

Det started omkring da jeg var 9 år gammel. Det hele. Fra seksuelt overgreb til selvmordstanker. Jeg ved ikke hvad der gik galt.

Min far var en kærlig far men en dag gik det galt. Han begyndte at røre ved mig på steder som jeg helst ikke har lyst til at skrive om. Det meget svært for mig at snakke om da jeg kun har sagt det til en veninde som har nogenlunde samme problemer som mig..

Men i hvertfald. Han har ødelagt mit liv og jeg er så forvirret og ked af det. På samme tid har jeg ikke lyst til at ødelægge min familie. De stoler på min far. Endda elsker ham.

Hvad hvis jeg meldte ham? Så tror jeg de ville vende sig mod mig. Og min mor.. hun ville blive sønderknust men jeg er begyndt at få selvmordstanker igen.

Jeg gider ikke leve det her liv hvis mine sår ikke heler. Hvad er pointen med livet hvis sårene hele tiden bliver revet op?

(Jeg er også begyndt at gå til psykolog men det hjælper ikke..)

Så derfor.. så håber jeg at der er nogen som kan hjælpe mig..

Hilsen hende der ikke har spurgt om hjælp før!

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige

Hvor er det bare godt, at du nu kan mærke, at du ikke længere gider leve et liv, hvor sårene hele tiden bliver revet op. Det er så godt, at du handler på den stemme indeni, der siger, at du har brug for hjælp. Jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig. 

Du beskriver så fint dit dilemma og den uro, du føler. Du vil på den ene side ikke længere leve uden hjælp til at få sårene til at hele. Men samtidig er du bange for, om din familie vil blive ødelagt.

Det, som du har oplevet, at din far har gjort ved dig, er meget skadeligt for et barn. Det fornemmer jeg, at du godt ved og kan mærke. Du føler på egen krop, at livet kan virke hårdt, når du bliver ved med at få revet op i de hårde oplevelser og følelser.  De ubehagelige oplevelser, som du har været udsat for og dine tanker om selvmord er slet ikke noget, som du bør sidde alene med. Det er meget vigtigt, at du får noget hjælp, så du igen kan føle, at livet er værd at leve.

Jeg kan godt forså, at du er bange for, at din familie vil vende sig imod dig, og at din mor vil blive sønderknust, hvis du melder din far. Jeg tænker, at du nok har ret i, at nogen vil blive kede af det. Og især på dine vegne. Derfor får jeg også bare sådan lyst til at fortælle dig, at det altså er DIG, som er blevet krænket. Og det er DIG, som fortjener støtte. Din far har gjort noget ved dig, som er både ulovligt og meget skadeligt.

Nogle gange er man nødt til at fortælle sandheden - også selvom det kan få nogle konsekvenser, som man ikke helt kan overskue. Men for at få hjælp til de sår, som du kæmper med at få til at hele, er det nødvendigt at fortælle om det, du har været udsat for. 

Du skriver, at du går til psykolog. Psykologen kunne være et rigtig godt sted at starte med at åbne op. Psykologen vil nemlig kunne hjælpe dig både i forhold til at få bearbejdet dine oplevelser men også kunne hjælpe dig i forhold til de følelser og den usikkerhed, du føler i forhold til en anmeldelse af din far.  

Da du er over 18 år, har psykologen ikke underretningspligt. Psykologen skal altså ikke anmelde din far - med mindre der er bekymring for, at andre børn (fx mindre søskende) også udsættes for overgreb. 

Sammen med psykologen kan du derfor overveje, hvorvidt du vil anmelde din far. Og du kan få hjælp til de mange følelser og den usikkerhed overfor din øvrige familie, som du føler.

Det er også muligt at få professionel rådgivning hos Center for voldtægtsofre. Her kan man få hjælp, hvis man f.eks. som i dit tilfælde har været ude for et seksuelt overgreb. Her kan du få hjælp af både en psykolog, læge, sygeplejerske og socialrådgiver. De kan også hjælpe dig med at anmelde overgrebet, hvis det er det, som du beslutter dig for at gøre. Der er forskellige centre rundt omkring i landet. Du kan finde det center, som er nærmest dig ved at følge linket til deres hjemme HER.

Jeg synes, at det er ret flot af dig, at du har betroet dig til din veninde. Bare det at fortælle om det til nogen, er et stort skridt. Nu har du derudover også skrevet herind og bedt om hjælp. Det synes jeg bare er så stærkt af dig. Derfor tror jeg også på, at du nok skal finde en god vej og hjælp til at få det bedre og finde lysten til dit liv igen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat