Kære 13-årige
Når jeg læser dit brev, synes jeg, at det lyder som om, at du har en masse forskellige tanker og følelser. Og jeg synes også, at det lyder som om, at det er nogle tanker og følelser, som går lidt i hver sin retning. Jeg kan godt forstå, at du kommer i tvivl om hvad du skal tænke og gøre.
Du fortæller om nogle tanker du har i forhold til dig selv, din krop og dit udseende. Du fortæller, at du føler dig “klam og grim”, og at du kæmper med selvhad.
Selvhad er en rigtig svær ting at kæmpe med, og jeg kan godt forstå, du har haft brug for at dele det. Det er rigtig godt at dele det – det bliver ikke bedre af at blive holdt hemmeligt.
Selvhad er svært, fordi det er noget, der altid følger med én. Hvis man er i en krop, man har svært ved at tale pænt til, kan det nogle gange føles rigtig rart, hvis andre synes den er flot.
Jeg tror, at alle mennesker kender til, at det kan være dejligt at få opmærksomhed og bekræftelse af andre.
På BørneTelefonen hører vi ofte fra børn, der ligesom dig kæmper med selvhad og lavt selvværd. Det er noget som alle kan rammes af. Går man med det alene for længe, så kan man ende med at komme helt i tvivl om man er god nok.
Det kan betyde, at man har svært ved at sige nej til andre eller måske endda kommer til at overskride sine egne grænser. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du har lidt svært ved at mærke dine egne grænser. Lad mig forklare, hvad jeg mener.
Jeg får indtrykket af, at du på den ene side synes, at det er lidt krænkende eller for meget, når de mænd dytter eller råber ad dig. At du på den ene side ikke vil have det.
Men på den anden side fortæller du også, at du craver opmærksomhed fra de ældre mænd. Det giver mig indtrykket af, at du et eller andet sted gerne vil have det eller på den ene eller anden måde nyder opmærksomheden.
Hvis jeg har ret i den opfattelse, kan jeg forestille mig, at det kan give dig en fornemmelse af, at det er lidt forvirrende eller svært at finde ud af. Og måske er det derfor, du har valgt at skrive til BørneTelefonen. Fordi du måske føler dig splittet?
Jeg kan godt forstå den splittelse. Jeg kan godt forstå, at det er spændende at få den form for opmærksomhed fra voksne mænd. Det er nyt, spændende – og helt som du selv skriver: en form for validation.
Du fortæller, at du har skrevet med ældre mænd, og at du har gjort det i flere år. Du fortæller også, at du har sendt nudes og spørger, om det er grooming, selvom du har givet samtykke.
I Danmark er lovgivningen sådan, at børn under 15 år ikke kan give samtykke. Det vil sige, at det er ulovligt, når voksne mennesker har seksuel kontakt med børn under 15 uanset, om de giver samtykke. Eller giver consent, som du selv skriver.
Det vil sige, at det faktisk er ulovligt, når ældre mænd har en seksuel kontakt til dig. Det betyder, at det er ulovligt for dem at modtage, bede om eller have nøgenbilleder af dig. Det kan man godt kalde grooming.
Faktisk er det ulovligt med den slags billeder eller videoer af børn og unge helt op til 18 år.
Det er vigtigt for mig at sige, at det er den voksne, der gør noget ulovligt – ikke dig. Den voksne ved godt, at det er forkert.
Selvom børn under 15 også kan have seksuelle følelser og lyst til forskellige ting – for eksempel opmærksomhed fra voksne. På samme måde har nogle voksne seksuelle tanker om børn. Forskellen er, at det er ulovligt, og derfor forkert, for voksne at have seksuel kontakt til børn.
Det er fordi forholdet mellem et barn og en voksen er et ulige forhold. Forstået på den måde, at den voksne har ansvaret. Derfor kan man også godt sige, at et seksuelt forhold mellem et barn og en voksen er en krænkelse. Og du har ret til beskyttelse mod seksuelle krænkelser.
Jeg bliver lidt bekymret, når du fortæller om at gå på gaden med din mor. Det lyder som om, at du tager meget ansvar for det du oplever – at du føler, at det er din egen skyld, at de dytter, fordi du går klædt på en bestemt måde.
Du har ret til at bestemme over din egen krop og gå klædt som du vil. Dem der dytter har dog ikke ret til at seksualiserer dig på den måde. Selvom det måske også føles dejligt, så kan jeg godt forstå, hvis det samtidig kan føles krænkende.
Jeg bliver lidt nysgerrig på din mors reaktion. Når du skriver, at du lader som om, at det ikke går dig på, får jeg en fornemmelse af, at du er meget opmærksom på at passe på din mor. Men i virkeligheden burde hun faktisk passe på dig og vise dig, at det slet ikke er i orden, at de voksne mænd seksualiserer dig. Kan du mon se hvad jeg mener?
Du har som beskrevet ret til beskyttelse og hjælp ift. de ting du oplever på gaden og på nettet. Derfor er det også vigtigt, at du fortæller andre om det du oplever og føler, så de kan passe på dig.
Du har allerede skrevet til os – og du kan tro, at vi forstår dig og gerne vil hjælpe dig. Men du har også brug for, at der er nogen omkring dig, der kan støtte dig og vise dig, at der er andre måder at få bekræftelse på. Nogen der kan sørge for, at du får hjælp til de ting du oplever og det selvhad du mærker.
Måske ville det være nemmere at tale med en voksen om, hvis du på forhånd overvejer, hvad du vil sige. Hvilke ord du vil bruge, og hvad du vil sige, og hvad du måske ikke vil sige. Det kan nogle gange hjælpe at skrive nogle ting ned først.
Her kan du se flere tips og råd til, hvordan man kan fortælle noget svært.
Hvis du på et tidspunkt vil anmelde nogen for det, kan vi også hjælpe dig herinde på BørneTelefonen. Så kan du få hjælp af det, vi kalder en bisidder. Du kan ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du vil høre mere.
Her til sidst vil jeg sige, at jeg tror, det var en rigtig god ide at skrive til BørneTelefonen. Det har sikkert ikke været nemt at fortælle om de ting. Og måske har du aldrig rigtig fortalt om det før. Det kræver mod at gøre.
Jeg ved ikke, om mine råd kan hjælpe dig – måske rammer jeg helt forkert. Men jeg håber alligevel, at mit svar på en eller anden måde kan give dig noget. Måske har det bare været rart at skrive dit brev.
Du er altid velkommen til at kontakte os en anden gang. Enten her i Brevkassen eller på telefonen på 116111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
