tørklæde krise
kære skønne børnetelefon, hvordan har i det?
jeg sidder, og har rummet med et problem hvilket fandt sted fra et år siden sådan for alvor.
jeg er en muslimsk 16 årig pige som bærer tørklæde, og har gjort siden helt lille. fra en alder af 10-11 år. jeg var 2. klasser. jeg tog valget selv, intet pres. mine forældre prøvede endda at snakke mig uden om det. jeg har altid elsket det, og tog det på pga. at jeg vil føle mig tilpas i min muslimske venindegruppe.
tiden har jo ændret sig, jeg er blevet ung nu, og lægger principielt mærke til “mig” som en helhed altså person, og jeg går ofte rundt og tænker på hvorfor jeg har taget det på, når det ikke var for gud, men for mine veninder.
så vil i nu sikkert tænke “så tag det af?” men problemet er, at det er sværere at tage det af end at tage det på. sådan i en ekstrem grad.
at bære tørklæde har synket mit selvtillid ned ekstremt og jeg hader den måde jeg ser ud + hvis jeg tager det af får jeg så meget had og nedgørelse fra mine forældres muslimske ektremistiske venner. det trist at de indblander religion og kultur med i det fordi at tage tørklæde på er ikke obligatorisk.
jeg ved at det ville være sådan en skuffelse hvis jeg tog mit tørklæde af fordi så tror de sikkert jeg ikke er religiøs mere hvilket jeg er. plus mine andre familiemedlemmer har det ikke på, min mor havde heller ikke i starten. mine forældre er virkelig religiøs hvilket ødelægger det for mig.
jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette brev om i kan hjælpe denne mega vanskelige situation men jeg håber at alle som går igennem dette også finder en løsning 🙁
venligste hilsner, diana
"alene" hør andres fortællinger
Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.