hvis jeg kalder mig selv “muslim”?

Hej børnetelefonen.
Jeg er en 16 årig pige, der snart fylder 17 år.
(Jeg er af anden etnisk baggrund, og i familien er vi “muslimer”)

Jeg går igennem en utrolig forvirrende identitetskrise på nuværene tidspunkt, idet at jeg i sidste uge startede på gymnasiet, hvor jeg har mødt en masse nye forskellige mennesker. På mit gymnasie er der overraskende mange unge af anden etnisk bagrund ligesom mig. Jeg har dog gået på en folkeskole de sidste 10 år, hvor der kun har været 5 andre af anden etnisk baggrund. Så det er nyt for mig.

Jeg er ved at nå en alder hvor jeg er begyndt at sætte spørgsmåltsegn omkring religion. Jeg har talt med min forældre , og de siger “at ja vi kommer fra et muslimsk land, men vi er ikke praktiserende” – altså det skal lige siges at jeg slet ikke er praktiserene og jeg har aldrig nogle sinde været forhindret i noget grundet religion. Jeg går ikke med tørklæde, jeg dyrker en kontakt sport, jeg sover ude, jeg må virkelig meget.

De 5 andre på min folkeskole der nu var af anden etnisk baggrund har altid været en “gruppe” men jeg har ALDRIG hængt ud med dem, folk på min skole har heller ikke set mig “som en af dem”

Jeg har altid været anderledes. Selv mine folkeskolelære har altid sagt at jeg er “Unik” og jeg virkelig går en spændene fremtid imøde osv. Det har både noget at gøre med mig som person, men også at jeg lige har afsluttet folkeskolen med et gennemsnit på 11,8.

Problemet er dog – nu på mit gymnasie har jeg flere gange fået spørgsmålet ” er du muslim” og jeg er så flov over at sige dette men jeg har kommet med forskellige svar. Når de danske piger og drenge har spurgt mig, har jeg sagt nej, idet at jeg jo overhoved ikke er praktiserene. Men til de piger jeg kan se er af anden etnisk baggrund har jeg svaret ja. Det er så forkert det jeg gør, men jeg er så forvirret.

Lige nu, inders inde vil jeg egentlig gerne være “muslim” idet at min familie er det, og jeg altid har beundret dem. Men jeg er så bange for at fortælle mine veninder det, dem jeg har sagt nej til. (når jeg siger jeg gerne vil være muslim, er det lidt det jeg er nu, – vi taler ikke om tørklæde overhoved, det kommer jeg bestemt ikke til)

men jeg ved jeg vil få negative kommentere uanset hvad jeg gør, fordi en muslimsk pige på min alder vil ikke se min som “en god muslim” idet at jeg jo ikke gør noget som helst jo. arrrrr det så forvirrende.

jeg er bare så nervøs om folk vil tage afstand fra mig, og se mig som et helt nyt menneske, hvis jeg tager mig sammen og siger “ja jeg er muslim” selvom jeg stadig er den gode gamle mig.

især begyndte jeg at tænke nu, fordi jeg jo er startet på gymnasiet, og når vi skal have studenterhue på, for man jo lavet et lille kors eller en halvmåne på huen eftersom ens religiøse overbevisning.