Mine forældre er dybt overtroiske

Kære pige på 14 år

I nogle familier fylder religion meget. Det kan være rigtig fint, hvis alle er glade for det. Men i dit tilfælde lyder det ikke til, at du har det godt med din families tro. Og netop derfor er det vigtigt, at du lytter til dig selv.

Når man er i din alder, er det helt normalt at tænke over meningen med livet – og det er jo en af de ting, som religion kan hjælpe med svarene på. Men omvendt er det også en tid, hvor man måske stiller spørgsmålstegn ved noget, man ikke tidligere har tænkt over.   

I Danmark har vi det, der hedder “religionsfrihed”. Det betyder, at man selv må vælge sin religion. Der er altså ingen, der kan tvinge en til at tro på noget bestemt.

Men da du kun er 14 år, har dine forældre ret til at opdrage dig i den tro, som de mener er rigtig. Men det betyder ikke, at du ikke gerne må tænke og mene noget andet. Og stille spørgsmålstegn ved de ting, de siger og gør – også selvom det måske gør dem sure. At være undrende og nysgerrig er en vigtig del af det ”at blive voksen” - og det tror jeg også godt, at dine forældre ved.

Men selvom dine forældre må opdrage dig som Jehovas Vidner, så er det ikke okay at tvinge dig til noget, som du ikke har lyst til. Fx at “gå fra dør til dør”. Dette er altså ikke ok, hvis du udsættes for fare – og det lyder i hvert fald til, at det var en meget voldsom oplevelse med ham, der truede dig med sit læderbælte. Har du mon sagt til dine forældre, at du ikke bryder dig om at “gå fra dør til dør”? Hvis du har, hvordan reagerede de så? Og hvis du ikke har sagt noget, kunne du måske prøve at sige det til dem, hvis du har mod på det?

Jeg kan også godt forstå, at du har brug for at snakke om dine tanker med nogen udenfor familien. Så derfor tænker jeg sådan på, om du mon har en lærer eller en anden voksen, som du måske kan tale lidt med? Det er i hvert fald helt naturligt, at du tænker meget over, hvad der skal være din tro. Og sådan en proces kræver, at man deler sine tanker og følelser med andre mennesker. Det er nemlig rigtig hårdt at gå alene med. 

Hvis det er svært at finde en at tale med, så findes der i de fleste kommuner en ungerrådgivning. Måske kan du søge på ungerådgivning og så navnet på din by. Dem kan man også kontakte anonymt og de kan hjælpe med, hvilke rettigheder og muligheder du har, hvis du gerne vil have at tingene bliver anderledes.   

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111.

De vameste hilsner
BørneTelefonen