Hej 14 årig pige
Jeg kan sagtens forstå din vrede, når andre kommer med hadefulde kommentarer om Gud. Hvis du er troende og gerne vil have et forhold til Gud, så kan det være svært at holde fast i, når andre kommenterer negativt på det.
Jeg gætter på, at du er troende og vant til, at føle dig tæt på Gud, og at du oplever det som en tryghed i din hverdag. Du skriver ikke i dit brev, hvorfor du føler dig langt fra Gud i øjeblikket.
Men det er helt almindeligt at tvivle i perioder, her opstår tankerne om Guds tilstedeværelse, meningen med livet, findes der noget andet osv. Det betyder ikke, at man er en dårlig troende men blot at du tænker over livet, dets mening og dine værdier. Det er gode og vigtige tanker/overvejelser som du bør hilse velkomne. Det er nemlig ikke alle som formår, at stoppe op og give sig tid til disse vigtige tanker om livet.
Du skriver også, at du er begyndt at selvskade – måske har du allerede fundet ud af, at det kun er korttidsholdbart. En kort stund hvor smerterne fra din selvskade tager over, kan du glemme dine bekymringer. Men så snart smerten stopper, kommer bekymringerne tilbage.
Derfor skal du finde en mere langtidsholdbar løsning. Det kan være at tale med nogen, det kan enten være fine forældre, præsten i din kirke, en lærer, en god veninde eller et familiemedlem. Når man deler sine tanker og bekymringer med andre føles det lettere – at sige det højt til nogen, er starten på at det forandre sig.
Du kan evt. skrive dine tanker, følelser og overvejelser ned i en bog – det kan virke forløsende og terapeutisk, at skrive om det som optager en. Så kan du vælge om du vil dele bogens indhold med andre eller du blot vil holde det for dig selv.
Jeg håber, at du får nogle gode snakke og finder fred med dine tanker og dit forhold til Gud.
Til sidst vil jeg nævne, at andre unge har haft gavn af at tale med:http://LMS om svære perioder og trangen til skade sig selv.
De bedste hilsner fra Børnetelefonen