Brev

Frustreret.

Hej.
Først og fremmest, vil jeg takke jer, for jeres medlidenhed og barmhjertighed, som har ført til et smil hos andre og jeg. Det hjælper, at læse om andres dilemmaer, som man bliver klar over, at man ikke er alen om at kæmpe for noget. Når vi kommer til problemet.

Jeg er en dansker med anden etnisk baggrund (Tyrkiet). Min mor er født i Køge og har gymnasial udannelse. Min frustration angår racisme. Måske lyder det åndsvagt, men det har gået mig psykisk på. Jeg er muslim, hvilket jeg på ingen måder har fordomme om. Hverken kultur eller religion. Det kan være på baggrund af, at min familie og nærmeste, benytter det på den rigtige måde og fortæller ting, frem for piger, som bliver presset.

Mine forældre har altid sagt, at de ønsker to ting fra min side af. At få en uddannelse, og fortælle dem, hvis jeg kommer sammen med en. Det med at familien skal finde partneren, er en myte. Det forgår hos arabere. Man lære hinanden at kende, med egen vilje. Ingen problemer der.

Hvad angår mit problem er, at jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere de racistiske begreber jeg gang på gang får, fra normale danskere. Folk kommer hele tiden med fordomme, og onde holdninger til Islam, og kulturen fra mellem østen. Jeg er træt af, at når man hedder Ahmed, kommer det på medierne, frem for Ole.

Er træt af, at folk kalder mig og så mange andre terrorister. Når jeg forklare personen overfor mig, at ku klux klan, Anders Breivik, Nazister, Israel, Vietnamske krig, osv osv, ikke kan forbindes med religion, at folk som er tilhænger a Islam, heller ikke kan forbindes. Jeg tror, at alle religioner, har tilhængere som ikke kan styre sine handlinger. Jeg er bare træt, at læse om Islamofobi, og Amerikanske demonstrationer om Islam.

Ikke nok med dt, så begynder det at smitte af på Danmark. SIAD, DDL, ANTI MUHAMIDRERNE etc. jeg saver gamle Danmarks. Hvor man kunne diskuterer, uden min religion eller land, blev indblandet. Når en dansker opføre sig dumt, er det på baggrund af danskheden. Når det er en indvandre, er det på baggrund af Islam.

Jeg er virkelig træt, af folk som er indstillet racistisk. Hvad gøre jeg? Hvorfor kan man ikke bare enes, og leve lykkeligt. De personer som benytter sig af dårlige vaner, kan man bare lade vær med at omgås med. Jeg vil have venskaben tilbage. Der skal ikke skelnes mellem du og os. Førhen hed det sorte og hvide. Nu til dags, bør det hedde Islam mod resten af verden. Jeg vil leve i et samfundet, hvor man ikke bør frygte hinanden leve standarter

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit brev. Hvor er du bare god til at formulere dig, så det både bliver sagligt og samtidig personligt, det gør det meget nærværende at læse.

Jeg tænker, at det er et brev, der beskriver, hvordan rigtig mange unge med anden etnisk baggrund har det. Mange oplever som du, at andre tror, at når man ser sådan ud eller har det navn, så er man på den måde. Og hvis det slet ikke er det billede man selv kan genkende, så kan det blive en stor frustration at føle sig sat i en bestemt kategori.

Og som du selv skriver, så svarer det til, at man siger, at alle svenskere er på den måde, eller alle der hedder Ole, er på den måde – og det vil da virke helt skørt.

Der findes desværre ikke en mirakuløs opskrift på at få stoppet alt, hvad der hedder racisme og fordomme, men når det er sagt, så tænker jeg, at vi alle sammen har et ansvar for at gøre vores del til at minimere det. Måske kan du tænke dig selv, som det gode eksempel, der ikke er dømmende overfor andre og som ikke kører med på samtaler, der tager udgangspunkt i fordomme, men er med til at vise andre, at man kan have en åben og nysgerrig tilgang til andre mennesker og deres handlinger.

Hvis der skulle være nogle, der så møder dig med fordomme, tænker jeg, at det vil være oplagt at møde dem med nysgerrighed på, hvor de har den opfattelse fra og forhåbentlig få mulighed for at oplyse dem om, hvordan det egentlig hænger sammen..

Jeg får lyst til at sige, at fordomme og racisme jo oftest bunder i uvidenhed og måske også en personlig usikkerhed. Oftest bliver den manglende viden og usikkerheden på ´det ukendte` til en form for kritik eller verbalt angreb på den anden person, og det er jo på ingen måde okay. Men mødet mennesker imellem kan være noget forunderligt noget, da der er så mange ubevidste og bevidste følelser og tanker, som styrer måden vi møder hinanden på..

Udover at du kan bestræbe dig på at være den gode rollemodel for andre, så har du måske også en gave i din måde at formulere dig på, som du kan bruge til at brede dit budskab endnu længere ud.. Man har altid muligheden for at sende læserbreve til både aviser og magasiner og måske kunne det være noget, at du har lyst til at gøre? Den vej rundt kommer dine tanker og ønsker for at ændre tingene ud til endnu flere mennesker.

Lad os håbe, at du med tiden kan inspirere dine medmennesker til en større forståelse og glæde ved hinanden.

Og mange tak for din fine ord du starter dit brev med J

Bedste hilsner

BørneBrevkassen