Kære pige på 17 år
Jeg kan godt forstå, at det må føles ubehageligt at være nogens hemmelighed; som om man ikke er værd at vise frem.
Heldigvis handler det ikke om dig som person, og det ved du selvfølgelig godt. Men derfor er det stadig ikke en rar følelse.
Jeg tænker, at din kæreste har det rigtig svært med situationen. Tror du ikke?
Jeg går ud fra, at han er glad for dig, og samtidig kan han ikke fortælle om sin glæde til sin familie. Det må ikke føles godt.
Og så skal han lyve hele tiden. Det må være forfærdeligt.
Det er vanvittigt svært at stå med et ben i to forskellige kulturer, især fordi det kan have store konsekvenser at trodse sine forældres kultur.
Derfor, tænker jeg, er han bange for at fortælle sin mor, at han har fået en kæreste. Og samtidig er han måske bange for, at du ikke vil være sammen med ham, hvis han ikke fortæller sin mor, at han har en kæreste.
Mon ikke det føles som et stort dilemma for ham? Et pres fra to sider.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil det samme som dine veninder; nemlig have et hyggeligt og rart forhold til din svigermor.
Men det er jo ikke sikkert, at du får dét, selvom han fortæller hende om dig. Det kan jo være, at hun forbyder ham at være sammen med dig, i stedet for at invitere dig hjem til dem… Det er ikke til at vide.
Hvis hun reagerer med sådan et forbud, så kan det gøre det rigtig svært for din kæreste at holde fast i jeres forhold. Det kan også gøre ham enormt trist og frustreret. På den måde kan det blive svært at have overskud til at være glade sammen, hvis du forstår.
Jeg tror ikke, at du skal presse ham, selvom du gerne så, at det hele var anderledes. Jeg tror, at du skal nyde jeres forhold, som det er.
At han ikke fortæller noget nu, betyder ikke, at han ikke gør det senere.
Måske handler det om, at han gerne vil være sikker på, at det skal være jer to sådan rigtigt, hvor I flytter sammen engang.
Det kan du tale med ham om. Spørg ham fx om han forestiller sig, at han som voksen kan gifte sig eller flytte sammen med en dansk pige, eller om det skal være en pige, der er hindu som hans familie. På den måde kan du måske få et klarere billede af, hvad fremtiden kan byde på for jer.
Ellers tænker jeg, at du skal være tålmodig med ham, hvis du virkelig gerne vil være sammen med ham – sådan rigtig seriøst.
Og så skal du selvfølgelig mærke godt efter, hvad du kan være med til, og hvad der føles rigtigt og forkert.
Derudover kan du fortælle ham, at det findes en portal, hvor man kan få anonym rådgivning – og helt konkret hjælp, hvis man som etnisk minoritet i Danmark føler sig socialt kontrolleret af sine forældre. Den hedder Red.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
