Brev

Ved ik hvad jeg skal gøre…

Okay jeg er lidt cutter, jeg stjæler tit fra butikker, græder tit over mit liv, har det virkelig svært i skolen, er blevet mobbet en del, overvejer hver dag at stikke af hjemmefra, er fed, drikker mig tit stiv for at glemme det hele, har lyst til stoffer hver dag bare fordi jeg har prøvet det en gang, ryger okay tit.

min storesøster har lige fået konstateret at hun har en meget svær depression, min mor og far konsentrere sig kun om hende, har ik særlig mange venner, er upopulær i klassen, vil gerne tale med en voksen om det men tør ikke, vil gerne bare rende rundt uden for alene, er sur hver dag, er blevet opdagede i at stjæle en gang.

Ville bare af med det hele 🙂

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14
Tak for dit brev. Du skal have stor ros for at have delt dét, der er svært i dit liv. Det lyder som om, du har oplevet/oplever en del i dit liv, som gør at du føler dig nødtsaget til at dulme smerterne ved at cutte dig selv, drikke dig stiv og tage stoffer...

Det kan føles som en lettelse at cutte i dig selv, fordi smerten sommetider overskygger den smerte, man har indeni, men det er jo en midlertidig løsning, for de svære følelser er der stadigvæk, og de forsvinder ikke uden du får noget hjælp. Ligeledes gør det sig gældende med alkohol og stoffer.

Derfor tænker jeg, du bliver nødt til at få åbnet op for de svære følelser over for en voksen... Herunder mobningen og din søsters depression - og også i den forbindelse dine forældres manglende opmærksomhed overfor dig....

Mon du kan komme i tanke om en voksen, som du tør fortælle det til? Det kan være en lærer, et andet familiemedlem, din sundhedsplejerske eller en helt anden... ? Jeg ved fra andre unge, at det kan være en hjælp at vise deres brev og mit svar til den voksne... På den måde kan man ofte lettere få taget "hul på bylden".

Hvis du efter at have læst mit svar - stadigvæk ikke føler dig helt klar til at hive fat i en voksen, så vil jeg råde dig til at vende situationen med en rådgiver fra BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis og anonymt. Og rådgiveren har mulighed for at spørge ind til nogle ting, som kan gøre det lettere at rådgive ud fra.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive igen.

Håber du har mod på det!
Varme hilsner BørneBrevkassen