Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ulykkelig kærlighed eller næsten..

Hej BB.
Mit navn er I……. og jeg er 11 år gammel. Okay her til mit problem: Det startede for lidt tid siden hvor er dunkede en venne andmodning ind på Facebook fra en der hedder N……, vi havde mange fælles venner så jeg accepteret, vi skrev lidt sammen og jeg syntes ikke han var noget for mig eller jeg syntes han var lidt crazy…

såé men næste dag i skolen fotæller min bedste veninde ( M….) at hun har fået en kærste, “fedt” siger jeg så til hende og jeg sprøg så hvem, hun fortalte så at det var en dreng der hed N…… og jeg finder ud af det er ham jeg har skrevet med, lidt tid efter ringer han til mig på skype i gruppe med nogle andre drenge, jeg begynder og syntes han er lidt sød, og vi skyper sammen tit, og jeg blev meget vild med ham….

Efter lidt tid slog de op, jeg ved ikke hvorfor, de blev vidst uvenner, selvom det var lidt ondt tænkte jeg “YES” så han fri.. Bag efter kom han sammen med en der hed K……., jeg blev lidt ked af det men jeg manede mig op og glemte det, han blir ved med at skrive ” jeg kan godt lide dig søde<3 :*” og der efter “ejj det var bare gas” og han gør det næsten vær dag bare med noget ny

F.eks. “ved ikke skat<3” og sådan, jeg er bare meget forelsket i ham og jeg skriver også ldit sådan “du er mega sød <3<3” og så bare “ejjj gas” og det er som om vi mener det og bare vil skjule det..

men alligevel vise hvores føelser og bare skrive “EJJJJ GAASSS” for at vi er uskyldige, han er stadig sammen med k……. og jeg er virkligt vild med ham, jeg har ikke engang mødt ham i virkligheden men det er ikke det der er mit problem, mit problem er jeg virkligt gerne vil være sammen med ham men jeg vil jo heller ikke såre min bedste venindes føelser..

hjælp BB!!

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11
Tak for dit brev. Du fortæller at du er blevet forelsket i N, som du skriver med på facebook. I starten syntes du at han var lidt "crazy". Så blev han kæreste med din veninde, og du blev også interesseret i ham. De slog op og han blev så kæreste med K...samtidigt med, han også skriver søde ting til dig. 
Det kan være svært at vide, hvor meget han mener det, når han også er kæreste med en anden. Nu har du jo heller aldrig mødt ham i virkeligheden, så du kan måske heller ikke helt vide, om du virkelig er forelsket i ham, eller om du mere er forelsket i din forestilling om ham...?
Jeg tror, det er meget almindeligt, at man tør at skrive og sige noget mere på nettet, end man ville gøre i virkeligheden. Måske synes han, det er rart, at han kender mange piger, som han kan skrive søde ting til, og som også skriver søde ting til ham...?

Men jeg synes, du skal tænke på om det også ville være  rart, hvis du nu virkelig var kæreste med ham, og han samtidigt også skrev med mange andre piger...?? Han har jo skrevet med dig samtidigt med at han er kæreste med først din veninde og nu k...
Jeg forstår godt, du godt kunne tænke dig at være sammen med ham, men jeg forstår også, at du vil være ked af at såre din venindes følelser. Måske skulle du også tænke over, om du vil risikere at ødelægge dit forhold til din veninde, som du måske har haft i lang tid..?
Jeg kan ikke sige, hvad du skal gøre, men måske kan de ting jeg skriver alligevel hjælpe dig med at tænke over, hvad det er du ønsker dig..? Måske kunne du også snakke med en anden veninde om det..? Det kan også nogen gange hjælpe at sige de ting højt, som man går og tænker på.
Hvis du har lyst til at snakke med en voksen rådgiver om det, er du også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Du kan også bruge BørneChatten her på hjemmesiden.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat