Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Blackmailed

Hey BørneTelefonen,
Jeg er en pige der har været dum nok til at sende nogen billeder uden tøj på til en mand.
Som nu sidder og blackmailer mig, ehmm lige nu spille jeg dum for at købe mig lidt tid, men ved ikke om han bliver ved med at hoppe på den. Ehmmm har brug for et godt råd og vil ikke gøre noget stort ud af det :/

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11år

Hvor er du godt, at du reagerer på det, der er sket og at du skriver til BørneTelefonen. Det er ikke en særlig rar situation for dig at være i og det er vigtigt, du ikke tror du er alene om at løse det her. Hos Red Barnet findes hjælp at hente, på det her link:  SletDet

På Sletdet, kan du finde viden om, hvad du kan gøre og du kan ringe på tlf : 29270101 og snakke med nogen om det. Du kan være anonym, hvis du vil. Her er virkelig god hjælp at hente!

Når jeg skriver, det er vigtigt, at du ikke føler dig alene om at løse det, er det fordi jeg ved fra andre, at de har følt sig flove over at have sendt billeder og slet ikke har lyst til at fortælle det til nogen. Måske har du det også sådan? Men heldigvis har du jo skrevet til os, og jeg håber at du vil gå skridtet videre og spørge om hjælp ved Sletdet.

Der er også en anden meget vigtig grund til, du ikke skal være alene, om det her med billederne og snakken med manden der prøver at afpresse dig. Grunden er, at det faktisk er ulovligt det han gør og han skulle jo helst ikke fortsætte med at udnytte dig og andre børn og unge.

Så hvis du kan finde modet til at fortælle feks dine forældre om det eller rådgiverne på Sletdet, så kan du hjælpe til, at manden ikke fortsætter med den slags.

Fordi du er 11 år, så er det stadig dine forældre der skal passe på dig og det kan de jo bedst, hvis de ved hvad der er svært for dig. Hvis du synes det er for svært at snakke med dine forældre om det, kan du tænke over om der er andre voksne du kan bruge til at hjælpe, nogen omkring dig du godt kan lide feks en lærer, pædagog eller en venindes forældre?

Det er naturligt, at man som barn og ung kommer til at prøve noget man kan fortryde og måske overskrider sine egne grænser, og det man får mest ud af er at indrømme for sig selv, at det var dumt – som du jo også selv skriver – og så kan man lære af det og blive klogere!

Jeg håber, du kan bruge mit svar, ellers så skriv endelig igen Til BørneTelefonen eller ring på 116111, her sidder altid en voksen klar til at snakke med dig.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat