Hej 14 årig pige.
Jeg kan godt forstå, at du ikke ved hvad du skal gøre og at du gerne vil have hjælp.
Du skriver at du ikke kan tage mere, at du gerne vil stoppe og er ked af det. At du skriver herind, er det første skridt i retningen af, at forandre på det - godt gået! Det skal du holde fast i!
Jeg kan ikke læse, ud fra dit brev, om du har talt med nogen om det? Du skal ikke stå med dette alene. Du har brug for hjælp og støtte fra nogen tæt på. Derfor vil jeg anbefale dig, at tale med dine forældre om det. Hvis det er svært for dig at tale med dine forældre, kan det også være en lærer, en moster, en venindes mor eller en en anden?
For nogen hjælper det at skrive det ned. På den måde, kan du måske få lidt overblik over, hvorfor det er svært at stoppe? Du kan måske tænke over, hvornår du får mest trang til det, hvornår du ikke tænker på det osv. Måske kan man få øje på "et mønster" i, hvornår trangen opstår og du hiver hår ud?
Det du skriver ned, kan du f.eks. bruge som talepapir i din samtale med en voksen. Hvis den samtale blive svær, kan du altid vise dem dit papir, og så kan I tale ud fra det.
Mange unge oplever perioder af deres liv som er svære - derfor er det helt almindeligt, at have brug for nogen på sidelinien, som kan støtte og hjælpe. For nogen hjælper snakken og f.eks. deres forældres støtte. For andre, skal der i perioder noget mere til. Måske kan det være, at du skal en tur forbi lægen, som ved lidt mere om trikotilloman og hvordan man tager hånd om det.
Jeg ønsker det bedste for dig og håber, at du får den hjælp som du har brug for, og som du fortjener.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
