Brev

Sover ikke i min egen seng…

Hej børnetelefonen

Jeg har sovet i min far og mors seng siden jeg var helt lille og jeg tror det er blevet en vane?

For det er kun ganske få nætter nu at jeg sover i min egen seng selvom jeg gerne ville?

Om dagen vil jeg gerne sove i min egen seng men det er som om det ændre sig om dagen.

Og er der det at min far altså han kan godt lide at sådan røre ved min mors bryster og sådan noget det er ikke fordi han gør det hele tiden han er et godt menneske ikke noget med det men det er bare han gør det nogle gange om morgnen hvor jeg så nogle kan er vågen og så er jeg bange for at stå op og sådan noget. Og jeg er 12!

Gid jeg bare kunne sove i min egen seng men det er som om at jeg nogle gange ikke kan falde i søvn i min egen seng…

Og der er ikke noget i skolen der er jeg en glad pige og alt muligt…

Jeg håber i kan hjælpe mig med mit problem…

Hilsen S…….

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

 
Kære S…….
Du har sikkert helt ret i, at det er blevet en vane for dig at sove i din mors og fars seng. Engang syntes du, at det var rigtig hyggeligt, men nu bryder du dig i virkeligheden ikke om det. Og alligevel – når sengetiden nærmer sig, ender du i deres seng.
Det er meget forståeligt, at du som tolvårig gerne vil undgå at være i samme seng som dine forældre, når din far kæler for din mor. I din alder bliver det alt for intimt.
Du skriver ikke, hvad du har gjort for at ændre det og heller ikke, om dine forældre hjælper dig til at sove i din egen seng.
Men jeg har 2 forslag til dig, som kan være en overgang fra dine forældres seng og til din egen.
Måske kan du aftale med dine forældre, at du falder i søvn i deres seng, og når du sover, hjælper de dig ind i din egen seng og bliver siddende, indtil du sover igen. Hvis du kommer i løbet af natten, skal en af dine forældre påtage sig at følge dig ind i din egen seng igen og blive ved med det, indtil du bliver i din egen seng hele natten.
Du kan måske også som en overgang ligge på en madras i deres soveværelse. Så deler I ikke seng, men du er stadig i nærheden af dem, og du vænner dig til, at du kun kan mærke dig selv, når du sover.
Hvis du prøver at ændre det, vil jeg foreslå, at du laver en lille statistik over, hvornår det lykkes for dig at sove uden for dine forældres seng. Du kan lave en hurrategning og sætte krydser, når det lykkes for dig. På den måde bliver det synligt for dig, at der er fremskridt.
Og lige pludselig en dag vil du opdage, at problemet er løst.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen
 
 
 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat