Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.
Kære pige på 12, snart 13 år
Når jeg læser dit brev, lyder det som om du har det svært både i skolen og derhjemme for tiden. Og du har flere bekymringer begge steder. Det er ikke en rar følelse at sidde med. Så hvor er det godt at du har skrevet til os!
Når man både har det svært i skolen og derhjemme, kan det var lidt ekstra hårdt. Og du kan måske føle det er svært at finde et sted at slappe ordentligt af. Er det noget du kan genkende?
Når man har det svært begge steder, kan det føles som om, man bliver trukket i begge ender. Ligesom en elastik, der er ved at springe.
Dine tanker i skolen trækker i den ene ende og de svære tider derhjemme trækker i den anden. Så kan det være hårdt arbejde at sørge for at elastikken ikke springer. Har du det nogle gange sådan?
Jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle gode svar og råd, til begge dine problematikker.
Lad os starte med skolen
Bange for at de andre føler sig udenfor
Du skriver at du er bange for at du får andre til at føle sig udenfor i skolen, da du kun snakker med en ad gangen, hvis i er flere sammen. Jeg kan godt forstå at denne følelse og tanke kan poppe op i dit hovede og krop.
Men for mig virker det som en meget naturlig ting at man nogle gange kun snakker med en ad gangen, selvom man er i en stor gruppe. Måske i snakker om nogle lidt dybere ting hvis i kun er to der snakker sammen? eller måske det er nemmere at blive i en samtale med en ven/veninde hvis der ikke er for mange der deltager?
I snakker måske på en anderledes måde hvis I kun er to der snakker sammen?. I får måske også åbnet op for nogle andre emner, som i ikke ville have gjort hvis i snakkede sammen i en stor gruppe? Måske dette er noget du kan genkende?
Jeg ser det som en rigtig god ting at du også kan snakke med folk på to mands hånd. Dette viser måske at du er rigtig god til relationer? Hvilket er en meget god egenskab at have.
Samtidig skriver du at i også nogle gange/tit snakke sammen alle sammen. Det lyder jo rigtig dejligt!
Det viser for mig at du jo faktisk er god til både at snakke med en ad gangen, men også i større fællesskaber. Det synes jeg er rigtig vigtigt at huske på!
Du skriver dog at du nogle gange mistænker de andre for om de overhovedet kan lide dig. Det lyder virkelig ikke rart.
Har du mon snakket med nogen og dette? Måske en lærer eller din mor?
Det kan nogle gange hjælpe meget, hvis man føler man har nogle at dele sine tanker og følelser med.
Jeg ved fra andre børn der skriver ind, at det er en meget naturlig følelse at man nogle gange er i tvivl om dem man er sammen med rent faktisk kan lide en. Måske denne følelse også bliver forstærket, hvis du er bange for at de andre føler sig holdt udenfor af dig? Er det noget du kan genkende?
Hvis du har mod på det, synes jeg det ville være en rigtig god ide at snakke med enten din lærer eller en anden om det. Måske du har en rigtig god ven/veninde du kan snakke med?
Det kan måske være det er en af dem som også er i jeres gruppe? Og som kender de andre.
De andre synes du skal blive kærester med en af drengene
Du skriver at alle dine veninder har kærester, og at du er den eneste der ikke har en. De vil gerne have at du bliver kærester med en af drengene. Og det samme vil drengene gerne have.
Det er vigtigt at du husker at mærke efter nede i maven, om det rent faktisk er noget du har lyst til? For man skal ikke blive kærester med nogen, bare fordi ens venner og veninder synes at man skal. Det skal føles rigtigt for dig.
Selvom man måske kan føle et pres, når alle de andre synes at i skal blive kærester.
Nu ved jeg ikke hvad du selv tænker og føler om denne dreng, de alle synes du skal blive kærester med? Måske du også synes han er sød. Hvis dette er tilfældet, kan det være at du skal prøve at snakke lidt mere med ham? Måske han har det på samme måde.
Det kan også være du synes det er lidt svært selv at skulle gå hen og snakke med ham alene. Måske du har en veninde, du kan gøre det sammen med?
Alle de andre har kærester
Til sidst vil jeg bare sige til dig, at ligegyldigt hvilken alder man har, så kan man sagtens være en del af fællesskabet, selvom man ikke har en kæreste. En kæreste er noget man skal have fordi man har lyst, og man godt kan lide hinanden. Det skal ikke være et pres man føler, bare fordi alle de andre har en kæreste. Jeg håber dette giver mening for dig?
Sygdom i familien
Du fortæller at din farfar er meget syg, og at i har fået at vide at han ikke klarer den mere og desværre flyver op til gud om 2 måneder. Puha en svær og hård besked at få. Det kan jeg virkelig godt forstå gør dig ked af det.
Du synes det gør ondt at se din far være så ked af det, og at han græder hele tiden. Det forstår jeg så godt! Det giver rigtig god mening, og er en meget naturlig ting. det er aldrig rart at se ens forældre være kede af det.
Det er en helt naturlig ting at ens forældre også kan blive kede af det. Met kan godt virke underligt, når ens forældre jo faktisk er dem som altid skal være der for en. Men det er en rigtig god ting at kunne vise følelser, både når man er barn og voksen.
Det er rigtig vigtigt at man har nogle at snakke med når man går igennem en sorg. Har du mon snakket med dine forældre om det? Måske det ville være rart at snakke med dem, så de også ved at det er svært for dig at se din far være så ked af det. Selvom de måske godt ved det i forvejen, kan det nogle gange være rart at sætte ord på.
Det kan også være du har en anden nær relation du har lyst til at snakke med? Det kan være et andet familiemedlem, din lærer eller måske en veninde?
Hvor kan du søge hjælp
Hvis du har brug for at snakke med en helt tredje, ved Jeg at der også er hjælp at få hos: Børn, Unge og Sorg, som hjælper børn og unge, der har sygdom i nærmeste familie.
De frivillige rådgivere har selv været igennem hårde sygdomsperioder med deres nærmeste og er kommet godt igennem og videre i livet, med den rette hjælp.
Hvis du tænker, at det kunne være noget for dig, kan du kontakte dem her: Børn, unge & sorg.
Jeg ved, de fx også har sorggrupper, hvor man kan mødes med andre unge, der oplever de samme følelser som en selv. Det hjælper rigtigt mange, at man har nogen at tale med, som kan genkende det man siger. Mon du ville have mod på det?
Jeg håber rigtig meget at du kunne bruge mit svar!
Hvis du har brug for flere råd eller bare har lyst til en snak, så vil vi på BørneTelefonen meget gerne snakke med dig igen.
Du kan altid ringe til os på 116111. Vi har åbent dag og nat, så vores rådgivere sidder altid klar.
Kærlig Hilsen BørneTelefonen
