Mine mange, mange problemer…

Hej, jeg er en pige på 9 år med mange problemer.  Det er rimeligt svært, fordi jeg aner ikke hvor jeg ska begynde! Men et af mine problemer foregår i klassen. Jeg går i 3.klasse, men der er store problemer alligevel. Alle drengene er uvenner med paralelklassen. De har et problem om at tæske hinanden til blodet løber ned ad tøjet. Det er vildt ubehageligt, og det gør mig bange! Vi har også konflikter i klassen, store konflikter!  Der er skænderier hver dag, og de har det med at vælte bordene, og vælte alle tingene i klassen. De løber rundt og sparker på andre, og det ender med at gå ud over dem. Jeg er også rimeligt ensom, så når alle råber ad hinanden, sidder jeg nede i et hjørne og holder mig for ørene. (Det skal lige siges at jeg sidder bagerst i klassen)  Men hedigvis har vi gode lærerer! Men problemet med dem er altså at vis der er noget i skolegården, eller at andet siger de bare ”Så bare sig de ska hode op..” De virker bare helt ligeglade! Engang blev jeg også mobbet. Det var min bedste ven som jeg ikke kunne leve uden! Men ligepludslig forandrede hun sig. Hun troede mig F.eks med “Hent mig et glas vand, eler jeg tæsker dig!” og jeg følte mig helt knust, fordi jeg elskede hende jo over alt på jorden! Og jeg har også oplevet mobning over nettet. Jeg spiller noget der hedder “IMVU” og jeg spiller jo bare som normalt, og går ind i et offentlit chatrum. Og pudslig er der to, en pige og en dreng, der snakker grimt til mig. Det siger F.eks “Fuck du har en grim kjole! Dit svin, jeg hacker dig!” Og pludslig siger de at de har lavet en hadegruppe om mig.  Jeg rapportere dem, og skynder mig ud af spilet. Men de blev ved, selvom at jeg har gjordt sådan at de ikke kan chatte ti mig!? Det var ret hårdt, fordi man ville jo gerne spille det her spil, og så er der bare nogle andre der ødelægger det! Det går også dårligt derhjemme, mine forældre er skilt. Min mor har en O.K lejelighed, men den er bare lidt lille.  Mig og min mor skændes MEGET tit, engang råbte hun “Du fortjener slet ikke at leve!” og jeg bev ked af det. Men vis vi skal snakke om min far, græder jeg! Han har ikke noget sted at bo.. (Altså han bor ikke på gaden, men har har ikke sit eget hus!) Han er meget tit sur, og også meget tit når vi køre bil! Jeg er bange for ham, fordi når han bliver sur i bilen, råber han og køre så stærkt at man slet ikke kan se omgivelserne! Og han giver også fingeren til andre der ikke har gjordt noget.  Han mener selv at han er blevet tosset, fordi han fløj til malta i 3 måneder.(Det skal lige siges at faktisk både min mor og far drikker mere end sædvanligt.. Jeg ved ikke om de er alkoholikkere.. De drikker i smug, og jeg har set det!) Jeg tror at han er ramt af stress, han er tit sur, og jeg ser ham græde. Jeg har vildt dårlige følelser i maven. Jeg er også blevet lidt afhænging af cutting, af en alder af 9. Der er faktisk ikke nogen der ved det, men det er fordi alle er bare så ligeglade, og forstår ikke mine problemer! De tager det som om det er normat med alle problemerne! Men jeg ved jo, at det er det ikke! Det er virklig svært! Jeg har det også svært, fordi jeg er vikrlig overvægtig! Jeg vejer dobbelt så meget som en af de andre fra klassen! Jeg håber virklig du kan hjælpe mig, fordi det er en svær verden! Jeg græder mig sev i søvn, mens jeg tænker på selvmord. Jeg ved godt det er dårlige tanker.. Det er svært! Hilsen Vædderen.