Brev

Jeg har fået konstateret ADHD

Obs: der er i brevet fjernet to sætninger af BørneBrevkassen, for at sikre anonymitet.

Hej.
Jeg er en pige på 16 år, der lige har fået konstateret ADHD. Jeg er rigtig ked af over det, og føler bare at jeg er anderledes end alle andre, og jeg er “syg”. Jeg tør ikke fortælle min klasse om det, da jeg er bange for de vil se mig som en helt anden, da min klasse er totalt umoden! Og det er de fleste..
Jeg har rigtig svært ved at acceptere jeg har fået det. Jeg er rigtig rigtig ked af det for tiden, og tager alle ting til mig. Som f.eks. hvis jeg nu får et “nej” til noget, kan jeg bare begynde at græde, og det har jeg aldrig gjort før. Det er så slemt, mit ADHD, at jeg skal have medicin.
I forvejen har jeg rigtig mange ting i hovedet. Jeg er engang blevet overfaldet derhjemme, da jeg var alene, og var tæt på at blive voldtaget. Det er selvfølgelig anmeldt,men jeg er stadig bange. Min eks kæreste var et svin over for mig, og alligevel var vi sammen i 8 måneder, hvor efter jeg finder ud af at han bare har brugt mig, fordi at få … I ved…
Lige for tiden, er jeg meget opmærksomhedskrævende, og jeg har virkelig brug for min mor og far, og selvfølgelig også mine søskende. Min mor har sovet hos mig et par gange, men når hun ikke er hjemme (møder, kursuer osv) ( hun er chef), føler jeg mig alene, og er bare ked af det igen.
For leden, havde vi besøg af vores nabo, som er min fars bedste ven. Han har en søn, der er autist, er asberger, har ADHD og alt muligt andet. (Jeg føler mig i øvrigt som ham, selv jeg “kun” har ADHD , jeg ved ikke hvorfor!) .

Vi sad og så x-factor (finalen), og hans søn skulle hele tiden larme. Klappe, heppe, synge, råbe, snakke og jeg ved ikke hvad! Hans far ( som er amerikaner) snakker vildt højt, og respektere ikke når man har brug for at der er stille, eller gerne vil se det. Jeg ville rigtig gerne se det. Det respekterede han ikke, men i stedet kæftede han op. Jeg har så mange ting i hovedet i forvejen, så jeg blev rigtig sur, og bad ham om at holde sin kæft, ganske enkelt!
Min far sagde inden x-factor at de skulle respektere jeg gerne ville se det, da det betød meget for mig, og han sagde det til sin søn, men han gjorde nøjagtig det samme. Under hele aften sad de to og snakkede rigtig højt, og alt muligt andet.
Det ødelagede min aften. Vores nabo, kom med nogle dumme kommentare ind i mellem, bare fordi han vidste jeg ville blive sur og ked af det. Og det var rigtigt.
Jeg ringede til min mor (som var sammen med nogle veninder) Og fortalte det hele. Hun har støttet mig meget omkring det her ADHD (det har min far også), men kan bare nemmere snakke med min mor om det! Hun forstod mig, og det hjalp at snakke med hende, men da jeg snakkede med min far bagefter, for at fortælle at jeg faktisk var rigtig ked af at vores nabo var sådan, sagde min far bare at jeg er meget nærtagende, eller sådan noget.
Men det er jo klart, når jeg har det sådan her. Og det mindste min far kunne gøre, var at bede vores nabo om at tie lidt stille, når han kommer ind i vores hus, og det er noget jeg gerne ville sige. Faktisk havde jeg glædet mig til en anden med min far helt alene. Men den blev så ødelagt..Så her kommer spørgsmålet egentlig:
Hvad kan jeg gøre, for ikke at blive så sur? Eller ked af det? Min ene storesøster, har sagt jeg skulle skrive mine tanker ned, og det gør jeg, men det er kun når jeg er ked af det. Det hjælper ikke altid. Jeg har brug for lidt hjælp til hvordan jeg skal takle det her, om hvordan jeg skal være når jeg bliver sur og ked af det, og hvad jeg skal gøre..
Undskyld mit lange brev, men havde virkelig brug for at skrive til nogle om det her, og prøve at få lidt hjælp.Hilsen mig.

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 16 år.

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er godt du skriver hertil med alle dine tanker. Jeg vil starte med at sige, at jeg godt kan forstå, at du føler dig krænket og uretfærdigt behandlet af din fars nabo. Det er slet ikke i orden, at han ikke respekterer dine ønsker om at se X-faktor. Det er heller ikke ok, at din far bare siger, at du er nærtagende, du havde jo på forhånd fortalt, hvor vigtigt det var for dig at se det program.

I dit brev fortæller du om, at du har fået ADHD, og at du er ked af at have fået det. Når du skriver om, at det er så slemt, at du skal have medicin for det, får det mig til at tænke på, om du har fået forklaret nok omkring det at have ADHD?

Jeg er ikke den rette til at oplyse dig mere udførligt om ADHD, men vil alligevel fortælle dig, at ADHD diagnosen ikke er mere eller mindre voldsom i forhold til at få medicin. Har man ADHD, får man ofte medicin for det, når det er blevet konstateret af de rette fagpersoner. Når du har fået konstateret ADHD, kunne jeg forestille mig, at du kender til at have følelsesmæssige ubalancer, svært ved at koncentere dig i lang til om noget, og at du følelsesmæssigt kan have svært ved at kontrollere dig..? Om det lige er sådan for dig, kan jeg ikke vide, men det er ting der ofte forekommer, når man har ADHD.

Jeg tænker, at det alt sammen er ting, du sikkert kunne have mere gavn af at høre fra en læge eller lignende. Det, at du skal have medicin, skulle gerne gøre din hverdag lettere for dig. Der kan dog godt være nogle bivirkninger i starten, der kan vise sig ved, at du let bliver følelsesmæssigt påvirket Måske påvirker det også din appetit? Hvis du ikke er blevet ordenligt informeret om det at have ADHD, kan jeg godt forstå, at det må være svært for dig at forholde dig til lige pludselig at skulle have medicin.

Jeg tænker på, om det kunne være en mulighed for dig at tale med din mor om at tage dig med til den læge/det sted, hvor de har udredt dig og konstateret, at du har ADHD..? Der vil de kunne forklare dig og din mor mere om både at få medicin og hvilke bivirkninger medicinen kan have – specielt i starten, samt hvordan det kan hjælpe dig.

Du skriver i dit brev, at du er opmærksomhedskrævende, det tænker jeg er en rigtig dejlig og positiv egenskab ved dig. Tænk på hvis du ikke have brug for din familie og specielt din mor og far. Kunne du forestille dig, hvis du ikke havde brug for dem, og ikke kunne tale med specielt din mor om dine følelser og bekymringer?

En helt anden mulighed for dig kunne være at tale med din skoles sundhedsplejerske. Hun ville også kunne give dig mere oplysning om, hvad det vil sige at have ADHD. Måske kunne hun sammen med dig fortælle dine lærere om det..? På den måde kan dine lærere støtte dig og hjælpe dig, hvis det hele af og til føles rodet for dig.

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, derinde sidder der nogle dygtige rådgivere, som er gode til at lytte til de problemer og tanker, du kunne sidde med.

Mange kærlige hilser

BørneBrevkassen