Kære 14 årige
Tak for dit brev. Når jeg læser brevet, får jeg en fornemmelse af, at du er meget bevidst om, hvordan du har det. Du lyder sikker på, at du er mest afslappet, når du er alene – og ikke mindst lyder du til at være helt afklaret. Du savner ikke nogen, selv ikke, når du lever i en form for isolation.
Hvis du har det sådan og stadig er rigtig godt tilpas, så er det fordi du har brug for noget andet end de fleste. Det er vi andre nødt til at respektere. Du er desuden ikke den eneste i verden, der har det sådan. Det viser bare, hvor forskellige vi mennesker er.
Når din mor “nærmest tvinger dig”, så skyldes det nok, dels at hun er urolig for, om du nu også har det godt med at være så meget alene, og dels at hun måske savner dig sammen med fx familien?
Nu kan jeg ikke læse ud af dit brev, hvor meget I taler sammen om, hvordan du har det? Eller hvordan din mor ser på det? Men jeg tror, det er meget vigtigt, at I får lejlighed til jævnligt, (måske én gang om ugen) at tale sammen om, hvordan I hver især har det.
Når vi mennesker er så forskellige, betyder det også, at det er nødvendigt, man fortæller hinanden, hvordan man har det med bestemte ting. Uden det, vil der mangle en forståelse for de andre omkring én.
Du skriver fx “Hvorfor?”, din mor næsten tvang dig. Din mor vil netop kunne fortælle dig hvorfor, ved at fortælle om, hvordan hun tænker.
Kunne det være muligt at tale med din mor om, hvordan du fx er sammen med de venner, du jo har? Eller hvor ofte du ville være sammen med dem, hvis du selv bestemte – samt hvor godt du har det i dit eget selskab?
Det er også vigtigt, at du er glad for din klasse. Det siger alt sammen noget om, at du har det godt. På den måde får din mor mere viden om, hvordan din verden er. Det giver mulighed for mindre bekymring, og måske også en roligere snak.
Når jeg læser dit brev, tror jeg virkelig på, at det ikke er et problem for dig at være alene. Det gør jeg på grund af måden, du beskriver det på. Måske vil din mor også kunne forstå/tro på, at det ikke er et problem for dig at være alene – måske tvært imod. Hvis du har mod på det, kan du måske bruge brevet til at begynde en samtale?
Det kan godt være, at din mor stadig mener, du bør være sammen med andre noget oftere, selvom hun forstår, det du fortæller. Det kan hun mene ud fra en viden om , at mange har set, at mennesker udvikler sig rigtig godt på alle måder, ved at være sammen med andre om et eller andet.
Det hele skal selvfølgelig foregå i et samarbejde mellem dig og din mor, for at det bliver en god oplevelse.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til at komme videre med en forståelse mellem dig og din mor.
Husk du kan ringe anonymt og gratis til Børnetelefonen på tlf. 116111. Åbent kl. 7.00 – 23.00. Du kommer til at tale med en rådgiver, der er god til at lytte.
Kærlig hilsen Børnetelefonen
