Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forvirring

jeg er en pige på 16 år der er så forvirrede … føler mig så tom inden i selvom der er så mange omkring mig (går på efterskole) er ked hele tiden og er ikke altid klar over hvad der er galt med mig og hvorfor jeg ikke bare kan være glad for det jeg har.

føler ikke jeg kan stole på nogen så når jeg er ked sætter jeg altid en facade op og holder det for mig selv så vis folk kan mærke jeg er ked eller anderledes så forsvare jeg altid mig selv og kommer altid til at skubbe dem væk selvom jeg faktisk har brug for dem og at de faktisk kun vil mig det bedste så reager jeg rigtig stort når jeg bliver ked og ikke kan/føler jeg kan komme ud med det..

har bedstevenner ja men føler ikke jeg kan stole nok på dem fordi er bange for at såre og blive såret og er bange for at elske og blive elskede…… har nemt ved at finde venner, veninder og få kærester og ja udnytter det lidt men har skubber dem altid væk fra mig når jeg er i dårligt humør og vis jeg ikke føler de forstår mig ved ikke hvad der er galt med mig….

har eksem og føler mig forladt og fed alle sige de er her og at jeg ikke er det men føler ikke rigtig jeg kan stole på det og tro på det kan ikke få mig selv til det føler mig alene mangler tryghed er bange for at blive udnyttet igen er bange for at dem jeg så stoler på går bag min ryg har så lidt selvværd og selvtillid.
 
please fortæl hvad jeg kan gøre<3

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16
Tak for dit brev. Jeg tænker, det er en rigtig god ide, at du skriver til os og fortæller om de vanskeligheder du har i forhold til at udtrykke, hvordan du har det. Det er et godt sted at starte, at begynde med at skrive, hvad det er du oplever som svært. Ved at formulere det skriftligt kan man nogen gange bedre mærke de følelser, som ligger bagved.
Du fortæller bl.a. om, at du er bange for at blive såret, eller at komme til at såre, hvis du udtrykker, hvordan du har det, til dine veninder og kæreste. Jeg tænker på, om du mon har en erfaring med at blive såret, hvis du fortæller, hvordan du har det? 
Man kan godt komme til at hænge lidt fast i et bestemt mønster, hvis man ofte har oplevet ikke at blive taget alvorligt, eller at andre har sagt noget der kunne virke sårende. Så kan man blive bange for at gøre det igen. Er det mon det du har oplevet? 
Hvis det er sådan, du har det så kræver det lidt mod af dig, at begynde at have tillid til andre igen, men jeg er ret sikker på, at det nok godt kan lade sig gøre. Især fordi jeg fornemmer, at du faktisk gerne vil lave om på det..? Er det mon rigtigt fornemmet?
Jeg tror, at det faktisk først og fremmest er dig selv der skal tage en beslutning om, at du tager mod til dig og begynder så småt at åbne lidt op i forhold til et andet menneske. Jeg ved godt, at det måske er nemmere sagt end gjort, men måske kunne du prøve at give det en chance..?
Det lyder jo til, du er omgivet af nogle rigtigt søde mennesker på efterskolen som vil dig det godt. Er der mon en af veninderne, som du føler dig særligt tryg ved? Måske kunne du tage mod til dig og fortælle om hvordan du har det med at udtrykke, hvem du er inderst inde? Måske kunne du bede hende om hun vil hjælpe dig med at lytte til dig når du øver dig på at udtrykke dig? Du kunne måske også starte med at skrive noget ned som du så senere fortæller til hende?
Du fortæller at du lukker dig inde når du er ked af det og mangler selvværd og selvtillid. Jeg tænker at det hele nok hænger lidt sammen? At du bliver mere ked af det og indelukket, når du ikke rigtigt kan komme ud med dig selv og det påvirker også dit selvværd. 
Selvværd kommer af at føle sig god nok og elsket, som den man er. Her kan man også selv hjælpe lidt til med at få øje på de steder og de mennesker i ens liv, som faktisk giver en en følelse af at være helt ok. Måske kan du også finde eksempler på det  i dine omgivelser på efterskolen? Måske er der også en sød lærer på efterskolen, som du kan snakke lidt med om de her ting? 
Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, hvis du har lyst til det.
Held og lykke med det.Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat