Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forvirret over hvad jeg vil

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 17 år

Jeg er glad for, du har valgt at skrive til BørneTelefonen. Du har dermed allerede taget første skridt til at finde en løsning på de problemer, du skriver om. Det viser initiativ og handlekraftighed.

Jeg kan godt forstå, du føler dig lidt modløs lige nu, og at du ikke lige kan se en vej ud af problemerne ift. uddannelse. At du er “forvirret”, som du selv skriver. Du beskriver flere gange, hvor du har “givet det en chance” og er stødt mod en mur. At du har fået det dårligt, og at du snart har mistet lysten til at forsøge. MEN! Du har ikke mistet den endnu – det er dejligt!

Du giver mange steder i dit brev udtryk for, at du er skoletræt og har været det i lang tid. Det lyder som om du trænger til en skole-pause, men at du i stedet bliver sat til at starte på gymnasiet – først det ene og nu det andet. Er det mon rigtigt forstået?

Du skriver, at du savner din gamle folkeskoleklasse, og at du havde gode venner dér, som blandt andet hjalp til, at du kom i skole om morgenen. Jeg kan godt forstå, at du savner dem. Det må være træls at skulle starte på noget nyt uden at have dem som sikkerhedsnet. Mange af de unge, som skriver eller ringer ind til BørneTelefonen om lignende problemer fortæller om angst for det nye, om ikke at passe ind og om alt for mange krav, der er svære at opfylde. Har du det mon også sådan?

Når du skriver “mine forældre vil rigtigt gerne have jeg går på dét gymnasium” får det mig til at tænke, at du har et par gode forældre, som gerne vil dig det bedste og give dig gode muligheder for uddannelse i dit voksenliv. Men jeg synes også at kunne læse af dit brev – sådan lidt mellem linierne – at det mest er dine forældres ønske, at du skal på gymnasiet, og ikke dit. At du er for skoletræt, og at du får det direkte fysisk dårligt af at være der. Måske ikke så meget pga. stedet, som du faktisk beskriver som okay og med “en profil der passer rigtigt godt til dig”. Men mere pga. selve studiedelen i det og måske også angsten for at starte helt fra scratch igen igen. Er det mon rigtigt forstået?

Hvis det er dét, der er problemet, kunne du måske tage en snak med dine forældre om, at du virkelig virkelig gerne vil have en pause fra uddannelsessystemet. Måske tage et sabbatår, hvor du mærker efter helt ned i maven, hvad det er du har lyst til. Måske få et job indenfor noget du interesserer dig for? Eller bare i fx. en butik/supermarked, hvor du skal gøre noget i stedet for at læse. Hvor du kan få gode kolleger og opleve, at der er noget at stå op til, som ikke har med skole at gøre?

Faktisk er dét af blive lyttet til en rettighed du har. Loven siger, at dine forældre kan bestemme, hvordan de vil opdrage dig og hvad de synes er bedst for dig. Det betyder, at de godt kan bestemme nogle ting, som du ikke er enig i, så længe de stadig passer godt på dig. MEN! Du har altid ret til at sige din mening og fortælle dem, hvordan du har det med deres beslutninger. Det lyder på dit brev, som om I er gode til at tale sammen i familien, og at dine forældre lytter til dig. Så jeg tror på, at det vil de også gøre denne gang.

Det er jo ikke for sent at starte i gymnasiet senere – om et år eller to – hvis du senere finder ud af, at det faktisk er dét, du gerne vil.

Måske er efterskole også en mulighed for dig? Der findes utallige efterskoler rundt omkring i landet, som alle har en profil med fokus på et interesseområde – også ét der passer til dig. Det er stadig lidt skole, men mest social udvikling og gode oplevelser med nye kammerater. Du lyder nemlig til at være én, som er god til at knytte venskaber. Kunne du tale med dine forældre om, hvorvidt dét var en mulighed?

Du kan eventuelt gå ind her og læse om dine konkrete muligheder ift. uddannelse og fremtid og læse dig frem til, om der var andre muligheder end lige gymnasiet, som var noget for dig: https://www.ug.dk/evejledning

Du kan også kontakte din UU-vejleder i kommunen, som har overblik over dine muligheder og kan hjælpe dig. Hvis du ikke kan finde frem til UU-vejlederen, kan vi hjælpe dig på tlf. 116 111. Din studievejleder på gymnasiet vil også kunne hjælpe dig med at tænke over dine muligheder og komme med ideer (hvis dit gymnasie har en studievejleder – det er nemlig ikke lovpligtigt).

Jeg håber, mit svar har gjort dig lidt mindre forvirret, og at du føler, du har fået nogle handlemuligheder, som kan få dig ud af den “osteklokke”, du befinder dig i lige nu. Jeg tror på, at hvis du taler med dine forældre om ikke-skole-muligheder for det næste år eller to, kan få dem til at lytte og gå med til, at du får en pause fra skolen, så kan du trække vejret igen og få god tid til at mærke efter, hvad der er godt for dig.

Kærlige tanker og hilsner

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat