Brev

Er det ulovligt at spørge om nude hvis de er under 15

Hvis en på 17 spørger om nudes fra en på 14 er det så ulovligt? ogs selvom der ikke bliver sendt noget?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14,

Tak for dit spørgsmål. Jeg synes det er rigtig godt du reagerer og skriver herind, når du er i tvivl om noget er ulovligt. Jeg vil rigtig gerne hjælpe med at svare, så godt jeg kan.

Når man er under 15 år, er man også under den seksuelle lavalder. Det betyder at man faktisk ikke må sende nøgenbilleder til nogen, fordi loven har bestemt at man ikke selv kan give samtykke til det. Det er lidt kringlet, men jeg håber det giver mening.

Med det sagt, er det personen på 17, der gør noget forkert, og ikke den på 14, når de beder om nudes. Det er på ingen måde okay at bede én på 14 om nudes. Selve det at bede om dem, er ikke ulovligt. Men det er overhovedet ikke i orden, og det er så godt du reagerer.

For når man er 17 og beder en på 14 om at sende nøgenbilleder, er man på vej til at gøre noget ulovligt. Det er nemlig ulovligt at modtage og have nudes af én under 15 på sin telefon.

Nu ved jeg ikke om det er dig selv, eller måske én du kender, som er blevet spurgt om at sende nudes. Men mit bedste råd til dig, er ikke at sende nudes til den 17-årige, og måske endda fortælle at det faktisk ville være ulovligt. Jeg fornemmer i hvert fald på dit brev, at du godt selv kan mærke, at der er noget forkert ved at en 17-årig beder en 14-årig om nudes. Godt du følger den fornemmelse!

Med det sagt, får jeg lyst til at fortælle dig, at der slet ikke er noget forkert i at sende nudes til nogen, når man er over 15. Det er bare meget vigtigt at man sender dem til en person som man stoler på og har det godt med. Man skal selvfølgelig også aftale med personen, at det er ok med begge. Jeg fortæller dig dette, så du ved, at det også kan være en rar ting at gøre med hinanden. Men i det tilfælde du beskriver, er det bedst at lade være med at sende noget til den 17-årige. Det håber jeg også giver mening for dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Husk at du altid kan skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Vi sidder klar til at lytte og snakke døgnet rundt. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat