Brev

det bliver værre…

jeg er en pige på 14 år og er blevt drilet/mobbt/sagdt grimme ting til side jeg var 7 år gammel. jeg havde fået lektier for og det var minusstykkr vi ligevar vdat lære, min mor hjalp mig altid med ogaverne og hvis jeg enten ikke kunne svaret eller bare sagde noget ud i luften førte det ofte til at min mor begyndt at nive mig):

da jeg gi i 2-3 klasse begyndte der altid at komme nogen støre børn hn til mig og bagyndte at kalde mig fede,grimme,elefantøre osv. de samme ting gik igen og igen, da jeg så startede i 4 klasse begyndte jeg på en ny skole og der fik jeg af vide at jeg var grim, ikke var noget hver osv.

da jeg begyndte i 5. startede jeg på en ande ny skole og lige efter sommerferie fik vi af vide at mor havde fået kræft, jeg gik rundt og tænkte på det hver dag og hvert sekund, nogen af mine første dag på den skole var hvor jeg gik igennem klamme ord igen og igen (luder,fede, kælling, osv.)

og dgen efter var er vist gået rygterom at jeg have kald dem luder, så a et var frikvarter begyndte de at slå løs på mig, da jeg så var kommet hjem var jeg helt blodig rundt om munden fordi at alt det blod fra min næse var dryppet ned og jeg havde fået store blå mærker efter alle de gange jeg blev sparket.

efter hånden som tiden gik blev jeg bdere og bedere venner med dem dr hvde slåetpå mig. alt det var datid… nu til nutid… der er folk jeg ikke kender ringer til mig og truer mig med at de ved hvor jeg bor(og de er de helt rigtige adresse de siger) og at de vil smadre mig, min mor har haft kræft i 3 år nu og det bliver værre og værre for hver dag der går og nu siger sygeplegskene at hendes kræft er bevet meget livsfarlig…

hver aften så græder jeg næsten mig selv ihjæl og jg har prøvet på selvmord utællige gange… mine venner og vninder føler jeg at jeg ikke kan tale md fordi at de forstår ikke hvordan jg har det, jeg har mange ar for alle de gange jeg har skåret i mig selv…

og nu hved jeg virkeli ikke hvad jeg skal gøre… jeg ville gern gå til psykolog men man skal jo have forældrenes underskrift, og mine lære hjelper ikke nok for de forstår mig ikke, de tror det er bedst at ringe hjem, men det er det ikke, min familie har haft de dårligt her for tiden og jeg, ved ikk hvad jeg skal gøre ………….

der er folk jeg ikke kender der ringer og truer mig, min mor har fået det værre og jeg syndes virkelig atmit liv er helt smadret, jeg bliver også tit ked afdet udenfor fordi at jeg kommer til at tinke på alle de dårlge mider, så jeg vender mig om så folk ikke kan semig og begynder at tænke på hvad jeg skal gøre:'(

jeg har stadig mange selvmords tankr men jeg gør dt ikke for jeg er stærk nok og jeg vil gerne leve og gøre min mor stolt over at jeg er blevet e klog pige med at godt job… der er mange gange hor jeg bare ligger i et rum for mig selv og begynder at srive sange om mitliv og alt mugligt.

men jeg håber at jeg kan få at svar hurtigst mugligt, for jeg er virkelig blevet træt af alle de gange hvor jeg er bleve ”mishandlet”

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet. For puha, det må have været hårdt for dig med alt det, du har været igennem.

At have en mor som er syg af kræft og at få at vide at kræften er livsfarlig, som du skriver, er nok en af de værst tænkelige beskeder, man kan få som ung. For selvfølgelig vil du gerne beholde din mor, som alle andre unge og gøre hende stolt, som du skriver - det er helt naturligt.

Har du mon talt med en voksen om din mors sygdom igennem de sidste 3 år? Det er lang tid at gå og have en mor, der er syg. Selvom jeg godt ved, du måske ikke tænker på det hele tiden, så er det alligevel - tror jeg - noget der har fyldt i dine tanker.

Du skriver selv, at du har tænkt på en psykolog, og det, tænker jeg, er en rigtig god ide. Jeg ved godt, at du før har forsøgt at få hjælp af din lærer, men ikke rigtigt blev forstået. Kunne det tænkes, at der var en anden voksen, som du har tillid til, en som kunne hjælpe dig med at få fat i en psykolog? Måske én i din familie, en venindes mor, sundhedsplejersken på skolen, din læge eller en helt anden..?

Når man har forældrer, som er syge af kræft, har de i Kræftens Bekæmpelse forskellige tilbud, som måske kunne være en hjælp til dig, de har også psykologer. Men det er alt sammen noget, som du skal have hjælp til af en voksen. Det er ikke i orden, at du skal være alene med alle de følelser og faktisk har voksne pligt til at hjælpe dig, hvis du fortæller dem, hvordan du har det.

Du fortæller, du skriver sange, når du er alene på værelset. Det synes jeg lyder som en rigtig god ide, og kan nogle gange hjælpe, hvis man ikke har det godt, for så kommer alle de dårlige tanker, man har, ud af hovedet. Selvom problemerne ikke forsvinder, kan det alligevel somme tider godt lette lidt på ens følelser.

Jeg kan godt forstå, du er træt af livet, som du skriver. Det er voldsomme ting, du har oplevet, og det kan være svært at overskue, hvornår tingene bliver gode igen og så tænker jeg, at tanken om selvmord kommer til dig. Men det er dejligt at læse, at du vælger livet og kæmpe det for, det er super og den fightervilje skal du holde fast i, selvom jeg ved, at det kan være svært.

Der er så mange ting i dit liv og inde i dit hoved, som jeg ikke tror, går væk af sig selv. Derfor er det vigtigt, at du finder en voksen. hvis ikke du kan komme i tanke om en, kan det måske hjælpe dig at ringe til BørneTelefonen 111 116, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

Held og lykke fra BørneBrevkassen

Onani problem

Narcisisme

Flere breve om Øvrigt

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Se vores liste

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.