Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Depression

Hej Børnetelefonen

Jeg er en dreng på 14, og jeg tror jeg har depression. Ting der plejede at gøre mig glade føles bare udmattende nu. Har ikke overskud til noget, og hver dag føles det samme. Den samme smerte, den samme udmattelse og den samme hverdag.
Jeg får aldrig søvn mere. Jeg plejede at være en glad dreng, nu er jeg her bare. Nogen dage, når det er virkelig dårligt, har jeg tænkt på selvmord. Ikke at jeg ville gøre det, det har bare dukket op. Håber i kan hjælpe mig

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årig dreng

Godt at du valgte, at skrive herind – jeg vil gøre mit bedste for, at besvare dine spørgsmål.

Jeg kan da sagtens forstå, at du undrer dig over din ændret tilgang til livet.

Når man har din alder sker der mange ting i ens krop, som får indvirkning på ens humør og overskud. Som teenager er du i gang med, at udvikle dig til en ung fyr, det betyder at hormonerne ræser rundt i din krop.

Der er håb forude, for det holder op igen – man skal “bare” igennem det.

Man kan ikke selv styre det, og mange oplever det samme som dig. Den ene dag er de glade og har overskud, den næste er de kede af det og er trætte. Det er en reaktion på det hormonerne gør ved dig.

Det kan være en forklaring på hvordan du har. Men der kan selvfølgelig være andre årsager. Hvis du er nervøs for, at du har en depression, skal du gå til lægen. Lægen er den eneste som kan vurdere om det er en depression eller noget andet.

2020 har også været et år, hvor alting har været anderledes end normalt. Dette kan også for mange påvirke hvordan vi har det. Det har været sværere at være med venner, der har været perioder, hvor skolen var lukket og mange fritidsaktiviteter har været lukket i perioder. Dette kan også påvirke humøret. Forhåbentlig bliver 2021 et år, hvor vi igen langsomt kan vende tilbage til et mere normalt liv, hvilket måske også kan være med til du får det lidt bedre?

De fleste forældre vil rigtig gerne vide, hvordan deres børn har det ellers kan det være svært for dem, at hjælpe og støtte.

Jeg vil foreslå, at du taler med dine dem om, hvordan du har det. De kender dig godt, og kan måske bidrage med deres vurdering. De kan gå med dig til lægen, hvis det bliver nødvendigt.

Måske har du mod på, at dele dine tanker og følelser med en af dine kammerater. Du vil nok opdage, at de kan genkende dine følelser eller nogle som minder om dine. Det kan hjælpe, at du ikke føler, du er den eneste som er igennem dette.

Hvis du gerne vil vide noget mere om, hvad der sker med ens krop og følelser/humør i teenagealderen kan du kigge forbi Sexlinien

Her kan du læse om, hvad andre unge har oplevet og hvordan de takler det. De har også en rådgivning man kan tale med, den er anonym og de taler med mange unge hver dag.

Jeg vil ønske dig nogle gode snakke og håber, at du finder den rigtige vej for dig igennem din situation.

De varmeste hilsner fra BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat