Brev

.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tak for dit brev, hvor du skriver om dine livsvilkår, som barn af en psykisk syg mor, og hvor du spørger, hvad du skal gøre. Allerførst vil jeg sige til dig, at jeg kan godt forstå, hvis du føler dig modløs, og ikke ved hvad du skal gøre.

Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig svært for dig, at være sammen med din mor, for det virker, som om hun kan være aggressiv og utilregnelig. Du skriver ikke, om hun er indlagt. Hvis det er tilfældet, så kunne du måske prøve, at fortælle en fra plejepersonalet, at du har brug for hjælp til at klare den svære situation, du står i?

Hvis ikke du kan finde en lejlighed, til at få det sagt, så kunne du måske give dem en kopi af dit brev? Jeg tænker, det ville være godt, at få fortalt, hvad du føler og tænker, til en på afdelingen, hvis din mor altså er indlagt. Jeg tænker nemlig, du har brug for hjælp til at klare de udfordringer, du har i dit liv.

Er din mor ikke indlagt, så kunne du måske fortælle din læge, hvor svært, du har det? Jeg tænker din læge måske nok kender til de problemer, du har med din mor. Og han/ hun vil også kunne vurdere om du evt. har behov for en at tale med en psykolog eller måske deltage i en unge gruppe for børn af psykisk syge, hvis der er sådan en i nærheden af, hvor du bor...

Hvis det er svært for dig at få det sagt, så kan det være en rigtig god ide, at vise dit brev til lægen. Dit brev vil være en fin måde, at få lægen introduceret til dine problemer og ud fra dit brev, tror jeg, det vil være nemt for lægen at spørge ind til de vanskeligheder, du har. Din læge har tavshedspligt og det er helt ok, at henvende sig til sin læge, når man har det svært i livet.

Jeg tænker også på, om du mon ville kunne fortælle din far, at du har det svært med dit liv? Han kender jo til din mors vanskelige sind, og spekulerer måske på hvordan du har det, men har svært ved at spørge ind til det? Og jeg tror også, det er vigtig at han finder ud af, at du føler han bekymrer sig mere om den nye del af sin familie end om dig...  

Hvis du tror han vil lytte, så synes jeg, du skal prøve at få det sagt. Ikke fordi han skal løse dine problemer, men kun fordi han også er en del af dit liv. Og fordi han måske ikke har været opmærksom på at du i øjeblikket har brug for ekstra meget omsorg og opmærsomhed fra hans side af...

Eller måske har du et andet familiemedlem, eller en anden voksen du er tryg ved og som du kunne tale med, en af dine bedsteforældre måske? Eller det kunne være en udenfor din familie -din lærer måske? Igen er det ikke, fordi jeg tror, at det vil løse alle dine problemer, men fordi jeg tænker, det vil være godt, hvis du kunne finde en person, som du kunne fortælle om ting, der sker i dit liv.

Det er godt, at have en person man er fortrolig med. Det hjælper ofte, at dele sine bekymringer og vanskelige tanker med andre, så føler man sig ikke så alene. Jeg kan se, at du føler dig meget alene, at du oplever at dine veninder trækker sig og du ved ikke hvorfor. Hvis du har en tidligere veninde, som du tror på, vil være ærlig, så kunne du måske spørge hende, om hun ved hvorfor hun og de andre ikke vil dit venskab..?
 
Du skriver ikke, hvor du bor, men der findes rådgivning til børn og unge af psykisk syge forældre flere steder. Som jeg har skrevet tidligere, så kan du måske kontakte din læge, men det kunne også være sundhedsplejersken på din skole, din lærer  og de kan så hjælpe dig med at finde frem til et af de steder, der hjælper og støtter børn og unge med psykisk syge forældre.

Der findes flere steder, hvor man har børne- og ungegrupper, der mødes og snakker om hvor svært, det kan være, at have en psykisk syg forælder. Det er ofte rart, at mødes med andre “der ved, hvordan det er”. Måske kunne du også ringe til SINDS pårørende rådgivning på 86 124 822 og spørge om de kendte nogle rådgivningssteder for børn og unge pårørende? Jeg håber, du kan gøre brug af mine råd, ellers så må du endelig ringe på 111 116, det er gratis, og du kan være anonym. Her kan du få talt om alt, hvad du har på hjerte og måske derigennem finde ud af, hvad du skal gøre.

Mange kærlige tanker BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat